Rosekassen 2024

  • Drue Grenache Gris, Pinot Noir, Glera, Tinta Roriz, Castelao
  • Distrikt
  • Årgang 2023
  • Vol. 0%
  • Pris 599,00 kr.

2023 Cavalo Negro Rosé, Parras Wines, Vinho Regional Tejo, Portugal.

 Cavalo Negro er lavet på Castelão og Tinta Roriz, en portugisisk variant af Tempranillo. Den laksefarvede vin i glasset har en blomstrende duft af hindbær og fersken og en skøn smag af moreller, lime og granatæble. Vinen er let og elegant i munden, men ikke uden den struktur, som skaber en fin balance mellem en herlig frugtfylde og den sprøde syre. En virkelig velkomponeret vin der har appel som kølig aperitif såvel som til mad.

Porta Leone Rosé, Vino Spumante, Veneto & Friuli, Italien.

Den sart rosa vin har et væld af fine bobler i glasset. Duften har toner af rosenblade, violer og røde bær, og smagen af jordbær og abrikoser har en diskret tone af Kongen af Danmarks bolcher. Boblerne prikker let på tungen og vinen slutter med en fin syre. Porta Leone er en fnuglet og elegant vin som bør nydes afkølet, gerne direkte fra køleskabet, og serveres ved festlige lejligheder, hvor stemningen og det sociale samvær er i højsædet. Vinens spinkle elegance går fint sammen med snacks og enkle ”antipasti”.

2023 Font D’Amour Rosé, Domaine Du Vistre, Gard IPG, Frankrig.

Font D’Amour er lavet på Grenache Gris. Den indbydende duft har toner af hindbær og citrus, mens smagen af abrikos og granatæble er i perfekt balance med en moderat alkoholstyrke og en fin syrefinale. En vin med karakter lavet på druer med meget lidt farvestof i skallerne. Servér en lille snack sammen med en et glas kølig Font D’Amour til dine gæster og lad rosévinen følge med ind til forretten.

2023 Liparis Rosé, Pays D’Oc IPG, Frankrig.

 Liparis er lavet på 100% Pinot Noir, en sart, blå drue med ret tynd skal som derfor egner sig glimrende til produktion af rosévin. Vinen har en frisk, livlig smag af hindbær og vandmelon med flot fylde og god længde. Liparis er en værdig repræsentant for sydfransk rosévin. Denne rosé har en madvenlig tørhed, der gør den til en god ledsager til alt muligt fra fisk og skaldyr til grønne salater, charcuteri og tærter.

*indeholder sulfitter