Rosekasse 2026

  • Drue
  • Distrikt Italien, Spanien, Tyskland, Frankrig
  • Årgang 0
  • Vol. 0%
  • Pris 599,00 kr.

2025 Spätburgunder Weissherbst Trocken, Volxheimer Alte Römerstrasse, Rheinhessen, Tyskland

Det er ikke så ofte man støder på en ”Weissherbst, som er det tyske ord for ”hvid høst”, hvilket vil sige at de blå druer behandles som om de var hvide. Vinen i glasset har en smuk lys laksefarve og en delikat duft af hindbær og kirsebær. Smagen af hindbær og ribs balancerer fint mellem fylde, friskhed og behagelig tørhed.

2025 Domaine la Magdeleine Rosé, Vin de Pays du Var IGT, Frankrig.

Mens Côtes de Provence er verdensberømt for sine rosévine har de færreste hørt om Var, men der er tale om samme region i Sydfrankrig.  Vinen er klassisk lys rosa med en indbydende duft. Smagen har en imponerende bred palet med toner af hindbær, ribs, vandmelon og lime, som hele vejen bæres oppe af en læskende mineralitet og en frisk syre. 

2024 Prosecco rosé Brut Millesimato DOC, Friuli-Venezia Giulia, Italien 

Millesimato” bruges som et kvalitetsstempel, der indikerer, at producenten har udvalgt de bedste druer fra en særlig god årgang til denne Prosecco. Den lakserøde vin i glasset har en delikat duft af violer, hindbær og citrus og en aromatiske smagspalet har toner af fersken, melon, hindbær og grapefrugt. Den friske syre og de prikkende kuldioxidbobler gør vinen livlig og frisk både som aperitif og til festlige forretter.

2025 Lagar de Cayo Rosé, Rioja Alta, Spanien

Lagar de Cayo årgang 2025 er valgt som officiel repræsentant for Rioja-distriktet. Vinen i glasset er lys ferskenfarvet med en skøn duft af hindbær, abrikos og citrus. Smagen af hindbær, abrikos og grapefrugt er livlig og frisk med fin smagsfylde, god længde og en pikant kernebitterhed i afslutningen. Perfekt til Paella med skaldyr.

*indeholder sulfitter