2023 Cavalo Negro Rosé, Parras Wines, Vinho Regional Tejo, Portugal.

  • Drue Castelão, Tinta Roriz
  • Distrikt Årgang
  • Årgang 2023
  • Vol. 12,5%
  • Pris 450,00 kr.

Cavalo Negro betyder ”sort hest”, og hesten er da også på vej ind nederst til højre på etiketten. FlodenTejo danner en bred floddal når den nærmer sig Atlanterhavet, og flodens indflydelse er helt afgørende forvindistriktet Tejo. Her har man dyrket vin siden romertiden, og spredt ud i et landskab med vinmarker, olivenlunde og skove med gamle korkege ligger der mange vingårde. Tejo er også hjemsted for ”Lusitano” ─  en af verdens ældste hesteracer. I Portugal bliver de gråsorte heste brugt inden for mange områder, f.eks. til dressur, jagt eller arbejde. Hestene er kendt verden over for deres elegance, intelligens og adræthed, og vinbønderne i Tejo holder af at spejle sig i de fornemme kvaliteter, som Lusitano hesteracen er kendt for.  Historien bag Parras Wines starter med Luís Vieira, hvis familie har arbejdet med vin i flere generationer. Som femårig var han tæt på at drukne i et vinfad, men blev i sidste øjeblik reddet op af sin bedstefar. Luís Vieira betragter selv episoden som sin dåb til et liv med vin.

Vinen

Cavalo Negro er lavet på to portugisiske druesorter: Castelão, også kendt under sit kælenavn Periquita, som dyrkes i distrikterne mod syd i Portugal, og Tinta Roriz, en portugisisk variant af Tempranillo. Vinen er gæret i små tanke af rustfrit stål, og en vinifikation med mindst mulig indblanding sikrer rosévinens friskhed og charme. Den laksefarvede vin i glasset har en blomstrende duft af hindbær og fersken og en skøn smag af moreller, lime og granatæble. Vinen er let og elegant i munden, men ikke uden den struktur, som skaber en fin balance mellem en herlig frugtfylde og den sprøde syre. En virkelig velkomponeret vin der har appel som kølig aperitif såvel som til mad.

Maden

Nu er stenbiderrogn jo blevet en kostbar luksusvare, men Cavalo Negro passer til en bred vifte af retter fra fisk og skaldyr til retter med grøntsager og lyst kød. Cavalo Negro serveres kølig i store glas.

*Indeholder sulfitter