2025 Campetto, Dei Campi Deantera, Primitivo Salento IGT, Italien

  • Drue Primitivo
  • Distrikt Dei Campi Deantera, Salento IGT, Italien
  • Årgang 2025
  • Vol. 13%
  • Pris 450,00 kr.

Apuliens bedste, varmblodige vine dyrkes på Salento-halvøen helt mod syd, der udgør den italienske støvles egentlige hæl.  Adskillige af hælens vindistrikter er specifikt dedikerede til druesorten Primitivo. I modsætning til resten af ​​Italien er Salento langt mindre bjergrigt. Landskabet består dels af flade sletter med kaktus og klynger af palmer, dels lave bakker. Vinbønderne kan derfor ikke plante vinstokke i højderne for at køle druerne ned i sommervarmen, bevare syren og udvikle komplekse aromaer. Til gengæld nyder vinmarkerne godt af konstante, kølende briser fra det Joniske Hav mod syd og Adriaterhavet mod øst. Dertil kommer betydelige temperaturforskelle mellem dag og nat, som er med til at sikre et passende niveau af frugtsyre i druemosten. Salento ligger på et plateau af eroderet kalksten, som er dannet ved at kuldioxidholdigt regnvand langsomt opløser kalkstenen i undergrunden med dannelse af huler og underjordiske floder. Karstplateauet er dækket af et tyndt lag jord, der har en rødlig farve på grund af et højt indhold af jernsalte. Salentossparsomme nedbør falder fortrinsvis i den milde vinter, men vinstokkenes rødder når dybt ned i den sprøde kalksten, hvor der er vand og mineraler.

Vinen

Druesorten Primitivo er i højsædet, og den trives godt på markerne omkring Sava i 100 meters højde over havet. Druerne høstes i slutningen af august og gæres ved en kontrolleret temperatur i omkring 10 dage. Den unge vin lagres på tanke af rustfrit stål før den tappes på flaske. Vinen i glasset har en tæt, rødblå farvetone og en intens duft af violer, kirsebær og solbær. Den saftige, smag af sorte bær har en flot mundfylde, en forfriskende syre og en god struktur af venlige tanniner.

Maden

Dei Campi Deantera præsenterer her en eksemplarisk version af en frugtig og frisk Primitivo, i perfekt balance med moderate 13% alkohol, som vil være i godt selskab med hjemlandets pizzaer og pastaretter med tomatsauce. Vinhuset foreslår desuden retter med rødt kød og hårde oste, som kombineres i den italienske klassiker Tagliata: skiver af mørt oksekød anrettes på et lag rucolasalat med et gavmildt drys af parmesanflager og pinjekerner.

*indeholder sulfitter