2024 Dauvergne Ranvier Luberon Blanc, Luberon AOC, Frankrig
- Drue Rolle, Grenache Blanc
- Distrikt Luberon, Frankrig
- Årgang 2024
- Vol. 13%
- Pris 450,00 kr.
To bjergkæder, Grand Luberon og Petit Luberon skærer sig gennem vindistriktet Luberon, der ligger helt mod sydøst i Rhône. Romerne kom til Luberon i 124 f.Kr., kun et år efter de var gået i land i Marseille, og de indså hurtigt at det bakkede område egnede sig perfekt til vinavl. Romerne delte arealet op i firkantede parceller med 710 meter på hver led, svarende til 50 ha, og parcellerne blev overdraget til de dygtigste centurioner (befalingsmænd i en romersk legion) som belønning for tro tjeneste. Denne specielle parcellering kan stadig ses i landskabet fra en bakketop. DR makkerparret har også et godt øje til Luberon, hvor den relativt højtliggende placering af vinmarkerne giver kølige nætter i vækstsæsonen ─ en forudsætning for vellykket produktion af hvide vine. I 1988 fik distriktet Appellation d’Origine Contrôlée status som anerkendelse for vinens kvalitet. En anden faktor der tiltalte DR eksperterne var de grønne druesorter, der er godkendt til produktion af Luberon Blanc: Grenache Blanc, Ugni Blanc, Rolle, Clairette Blanche og Bourboulenc. Det er ikke druesorter man hører så meget om, og her er det DR teamet øjner en mulighed for at lave spændende vin med personlig karakter.
Vinen
Til Luberon Blanc har DR valgt Rolle, en meget aromatisk drue, sammen med Grenache Blanc, som giver vinen struktur. For at bevare mostens friske frugt foregår hele vinifikationen ved en temperatur under 10 °C. Luberon Blanc præsenterer sig i glasset med et lysende grønt skær og en indbydende duft af æbler, lime og grønne urter. Smagen af grapefrugt har et strejf af hvid peber og en frisk frugtsyre fra start til slut. En vin der fuldt ud lever op til den ambitiøse DR standard
Maden
Den hvide Luberon er en pragtfuld madvin, og DR folkene kan ikke dy sig for at give deres friske bud på en speciel ret fra vinens hjemegn: en tærte med frisk, ung gedeost. Jamen hvorfor ikke, siger DR teamet, og selv om vinen uden problemer kan lagres i kælderen i tre år slutter de af med dette råd: ”don’t keep it, drink it!” Nyd denne vin i sin pure ungdom, hvor dens kvaliteter kommer bedst til deres ret.
*indeholder sulfitter