2023 Habersack Blauer Zweigelt, Neusiedlersee DAC, Østrig.

  • Drue Blauer Zweigelt
  • Distrikt Neusiedlersee DAC, Østrig.
  • Årgang 2023
  • Vol. 13%
  • Pris 450,00 kr.

Blauer Zweigelt, har taget vindrikkerne med storm og kan nu med fuld ret kalde sig Østrigs blå signaturdrue. Zweigelt blev i 1922 skabt af Friedrich Zweigelt på den kendte planteskole i Klosterneuburg nordvest for Wien. Det lykkedes den østrigske botaniker at krydse druesorten Blaufränkisch − hvis arveanlæg bidrager med en fast struktur, med sorten Saint Laurent – der giver vinene en blød, rund frugtfylde. Det kræver sin kvinde at lave god vin, og en sådan kvinde er Karin Habersack. Hendes familie har lavet vin i generationer, og hendes far, Emmerich Habersack, er altid klar med gode råd baseret på sin årelange funktion som vinhusets vinmager. Karin overtog roret i 2020 og kommer med ungdommens entusiasme parret med globale erfaringer fra vinrejser til en lang række vindistrikter. Kronen på værket er en uddannelse i vitikultur og ønologi, som har givet hende en titel som magister og værktøjerne til at føre Weingut Habersack ind i fremtiden. Vi er i Burgenland, den østligste og yngste del af Østrig, der grænser op til Ungarn. Vingårdens solbeskinnede marker ligger ved Weiden am See ved den nordlige bred af Neusiedlersee, en lavbundet steppesø. Her er vintrene kolde med is og sne, men somrene er varme med masser af sol ─ 300 solskinsdage om året ─ hvor glohede vindpust fra den vidtstrakte, pannoniske slette veksler med kølende vinde fra den store sø. Jordbunden består af en blanding af hård skifer, hvis medfødte revnedannelse lader vinstokkens rødder at trænge dybt ned i undergrunden, og kalksten, der fremmer vinens mineralitet, syre og kompleksitet. Zweigelt er den fremherskende druesort i appellationen ”Neusiedlersee DAC” (Districtus Austriae Controllatus) fordi den klarer sig strålende og giver så gode vine her i det klassiske fastlandsklima.   

Vinen

Vinen i glasset er mørk rubinrød med en indbydende duft af violer og krydret, rød bærfrugt. Den saftige, frugtige smag har toner af kirsebær og ribs der spiller fint sammen med den oplivende mineralitet og friske frugtsyre og en afslutning med en rank struktur af modne tanniner.

Maden

Blauer Zweigelt er en vin der skærper appetitten på bl.a.ungarnsk gullasch. Et glas Blauer Zweigelt og en skål gullasch med kartoffelmos gør smagsløgene i godt humør på en kold vinterdag.

*indeholder sulfitter