2023 Cavalo Negro Branco, Parras Wines, Vinho Regional Tejo, Portugal.

- Drue Fernão Pires, Arinto
- Distrikt Tejo, Portugal.
- Årgang 2023
- Vol. 12,5%
- Pris 450,00 kr.
Den suverænt længste flod på den Iberiske Halvø, floden Tejo, slynger sig godt 1.000 kilometer fra midten af Spanien gennem Portugal indtil den munder ud i Atlanterhavet ved Lissabon netop på det sted, hvor de portugisiske karaveller sejlede ud på deres berømte ekspeditioner i Middelalderen. Tejo danner en bred floddal hvor den nærmer sig Atlanterhavet, og flodens indflydelse er afgørende for vindistriktet Tejo. Provinsen Ribatejo midt i Portugal er hjemsted for ”Lusitano” ─ er en af verdens ældste hesteracer. De gråsorte heste er kendt verden over for deres elegance, intelligens og adræthed. Vinbønderne i Tejo vil gerne spejle sig i Lusitano-hestenes kvaliteter, og de folde, hestene galopperer rundt i, ligger side om side med vinmarkerne. Vinstokkene i Tejo nyder godt af et lunt og solrigt middelhavsklima med god ventilation af druerne takket være friske havbriser fra Atlanten. Jordbunden består af en blanding af skifer og knust granit, som giver gode forhold for vinstokkens rødder.
Vinen
Vinen er lavet på to af Portugals egne druesorter: 60% Fernão Pires ─ en gammel, portugisisk druesort der faktisk stammer her fra Tejo-distriktet og 40% Arinto. Fernão Pires er populær blandt vindrikkere i kraft af sin indtagende, aromatiske karakter og rige smagsfylde. Arinto er plantet i mange portugisiske vindistrikter på grund af dens evne til at give vinen en frisk syre og en livlig smag med toner af citrus. Efter høsten startes gæringen i rustfri stålkar, og resten af vinifikationen foregår med mindst mulig indblanding for at sikre vinens friskhed indtil den tappes på flaske. Vinen i glasset er strågul med et grønt skær og en intens, meget aromatisk duftpalet med toner af kaprifolium, clementin, pære og citrus. Smagen er rig og fyldig med Reine Claude blommer og mango i front fulgt af grapefrugt og lime, der giver en lang, frisk eftersmag med god syre.
Maden
Den aromatiske Cavalo Nero vil passe godt i glasset til ”arroz de marisco” – en portugisisk ret med skaldyr, ris og grøntsager, hvor krydring med frisk koriander er prikken over i’et. Der findes mange variationer af denne ret, og den dejlige, portugisiske hvidvin klæ’r dem alle.
*indeholder sulfitter