2021 Il Cedrone, Rosso Veronese, Cantina Di Negrar, Italien

  • Drue Corvina, Corvinone, Rondinella
  • Distrikt Cantina Di Negrar, Verona, Italien
  • Årgang 2021
  • Vol. 13,5%
  • Pris 450,00 kr.

Cantina Di Negrar blev stiftet i 1933 af seks vinbønder, der sluttede sig sammen i et vinkooperativ for at forsvare deres territorium mod spekulative investeringer og for at henvende sig direkte til forbrugerne med deres vine. I 1957 var kooperativet nået op på 80 medlemmer. Det faktum, at Cantina Di Negrar flere gange har modtaget den højeste udmærkelse, ”3 Bicchieri” i den italienske vinguide ”Gambero Rosso”, er med til at understrege kooperativets ambitioner om høj kvalitet. Metoderne er dels at respektere de lokale traditioner og metoder for vinfremstilling, dels engagement i forskning og teknologisk innovation. Kooperativet har sit eget vinlaboratorium, som arbejder sammen med fakultetet for ønologi ved Veronas universitet og Centro Sperimentale di San Floriano – et center for udvikling af nye metoder for vinavl.

Vinen

Il Cedrone er lavet på Corvina (60%), Corvinone (20%) og Rondinella (20%) høstet med hånden fra 20-25 år gamle vinstokke plantet i hjertet af Valpolicella-distrikter. Efter at gæringen er afsluttet sidst i september lagres vinen på ståltank indtil februar, hvor den får en sidste afrunding ved tre måneders lagring på traditionelle ”botti” (store træfade lavet af slavonsk eg).  Resultatet er en rubinrød vin en med indtagende duft af røde kirsebær og diskrete fadtoner. Den saftige smag af røde bær er krydret med lækre toner af mørk chokolade og sort lakrids, som lives op med Corvinone-druens friske frugtsyre og afsluttes med modne tanniner. En meget velafbalanceret vinstil, man aldrig bliver træt af. 

Maden

En italiener vil aldrig være i tvivl ─ dette er ”un vino da tutto pasto” eller med andre ord et glas rødvin, der kan serveres til alle slags pastaretter. Her som etiketten siger til kød og ost, så bliver det ikke bredere...

*indeholder sulfitter