2021 Clos Des Roques, Famille Gastou, Minervois AOP, Frankrig

  • Drue Grenache, Syrah
  • Distrikt Famille Gastou, Minervois AOP, Frankrig
  • Årgang 2021
  • Vol. 14%
  • Pris 450,00 kr.

Familien Gastou overtog deres vingård i Minervois i 2001, så med Clos Des Rogues 2021 kan de fejre deres 20-års jubilæum og det gode samarbejde mellem Christian, Claude, Sophie, Nelly og Laurent Gasteau. Deres vingård ligger i byen Cesseras – en hyggelig lille by med 426 indbyggere, der ligger i bakkerne nordvest for Narbonne, midt i Minervois. Her har man dyrket vin siden antikken.Vinbønderne i dette område laver kun rødvin på et fåtal af druesorter, hvor 90% af vinstokkene udgøres af kun tre druesorter:  Grenache, Syrah og Mourvedre. Stort set alle vine er lavet som blanding af flere sorter, og reglerne siger at mindst 60% af de druer, der bruges til en rødvin, skal udgøres af de tre nævnte sorter. Resten kan bestå af andre sorter.Vinmarkerne ligger 70 km fra Middelhavets kyst på sydvendte skråninger i 130 til 220 meters højde omgivet af ”garrigue” –et lavt voksende krat, der mest udgøres af enebærbuske, timian, rosmarin og lavendel. Jordbunden består af så forskellige materialer som sandsten, skifer, kvarts, marmor og kalksten blandet op med småsten, sand og grus. De forskellige jordbundsforhold i området er med til at give vinene fra hver enkelt vinmark deres egen personlighed. Solen skinner fra morgen til aften i druernes vækstsæson, og der falder kun omkring 400 - 500 mm regn om året, så det bjergrige område er klassisk terræn til dyrkning af vin.

Vinen

Clos Des Roques er lavet på Grenache og Syrah høstet fra vinstokke, hvis rødder er fæstet i en jordbund rig på kalksten. Vinen i glasset har en dyb, violet farvetone og en indbydende duft af sorte skovbær, som de krydrede dufte fra timian og rosmarin i det omgivende krat af krydderurter er med til at give aromatisk kompleksitet. Smagsoplevelsen starter med en krydret, fyldig frugtpalet domineret af brombær med toner at lakrids og mørk chokolade. Der er en god længde og en fin balance mellem den krydrede frugt og de silkebløde tanniner. En sydfransk rødvin der udtrykker sit terroir på bedste vis.

Maden
Vinen vil være i sit es på bordet til dem, der er gået i gang med grillen. Server vinen kølig i store glas.

*indeholder sulfitter