2018 Montaria Reserva, Alentejo, Portugal.

- Drue Syrah, Trincadeira, Aragonez
- Distrikt Alentejano, Portugal
- Årgang 2018
- Vol. 13,5%
Navnet på vinflaskens etiket ville de færreste ville nok have gættet var navnet på en schæferhund, der blev født da vinfirmaet Parras købte vinmarker i Alentejo. I dag holder Montaria stadig til på vingården Herdade da Candeeira og holder alle, der arbejder på gården, med godt selskab. Det er naturligvis aftrykket af Montarias poter vi ser på etiketten. Luís Vieira startede opbygningen af sit firma i 1998, og året efter købte han 200 ha jord i Lissabon-regionen, hvor 120 ha nu er plantet til med vinstokke. I 2014 kom to vingårde i Alentejo ind under det nye selskabs vinger: Herdade da Candeeira og Herdade da Vigia. Hovedkvarteret i Alcobaça syd for Leiria er etableret i en tidligere fajancefabrik, og samme sted er der bygget en ny aftapningshal. I 2016 blev Parras Vinhos de Luís Vieira omdannet til firmaet Parras Wines med fokus på eksport af portugisisk vin til det internationale marked.
Vinen
Druerne til Montaria stammer fra vingården Herdade da Candeeira i Alentejo. Ejendommens marker i 300 meters højde over havet nyder godt af et mildt Middelhavsklima med stedvise vinde fra Atlanterhavet. De 22 år gamle vinstokke har udviklet et dybt rodnet, og markernes lerede jordbund er god til at holde på vinterens nedbør. Montaria Reserva er lavet på Syrah plus to lokale druesorter: Trincadeira, en tykskallet drue der ikke er let at dyrke men som i de rigtige hænder giver vin af topkvalitet, og Aragonez, en druesort der nok er bedre kendt under sit spanske navn Tempranillo. Druerne er gæret i tanke af rustfrit stål og den unge vin er efterfølgende modnet i syv måneder i fade af fransk og amerikansk eg . Vinen i glasset er mørk violet med en indbydende duft af blåbær, brombær og et strejf af kanel. Den rige smag af solmoden, sort bærfrugt med et drys mørk chokolade, et stænk portvin og diskrete fadtoner er i perfekt balance med vinens 13,5 vol.% alkohol og er en flot smagsoplevelse med god længde og runde, modne tanniner i afslutningen.
Maden
Med egenskaber som både smagsfylde og elegance vil Montaria gøre sig godt i selskab med kalvekød med et smagsrigt tilbehør som kunne være kalvekoteletter med ingefær serveret med løse ris med ærter, peberfrugt og forårsløg eller senere på året som en kalveragout med svampe.