Med Sant’ Andrea er vi som så ofte før i Puglien, hælen i den italienske støvle, hvis fire mio. indbyggere har travlt med at varte turisterne op, dyrke grøntsager og lave vin. En årlig produktion på 8,7 mio. hektoliter ─ svarende til 1.160.000.000 flasker vin ─ gør Puglien til Italiens næststørste, vinproducerende region kun overgået af Veneto med 10,1 mio. hektoliter.
En pæn slat af de mange flasker ryger til Danmark, og sådan har det været i mange år ─ vi elsker Pugliens mørke, kraftige vine lavet på fuldmoden frugt med en pænt høj alkoholstyrke og runde, venlige tanniner. Men hvor det mest er druerne Primitivo og Negroamaro, der fylder flaskerne med vin i Puglien, har Cantine Paradiso valgt druen Nero Di Troia til Sant’ Andrea.
Efter legenden blev Nero Di Troia bragt til Puglien af Diomedes, en af de store helte fra kampen om Troja, der efter slaget flygtede fra Grækenland til Italien, hvor han grundlagde flere byer. Forskerne mener imidlertid at det drejer sig om en lokal druesort, hvis navn stammer fra byen Troia i den nordlige del af Puglien ─ en by, der efter sigende blev grundlagt af ingen andre end Diomedes! Tidligere hed druen Uva di Troia men skiftede så navn for at kunne læne sig lidt op af den popularitet, som den sicilianske drue Nero D’Avola havde opnået. Nero betyder sort på italiensk, og begge druer har en mørkfarvet drueskal og dybfarvede vine til fælles.
Byen Troia ligger i øvrigt kun en times kørsel fra Cantine Paradiso, som blev grundlagt af bedstefar Angelo i 1950erne. Nu er tredje generation af familien Paradiso i gang i vinmarkerne. Nero di Troia høstes sent for at afrunde tanninerne og gøre vinen behagelig at drikke. Efter gæringen lagres vinen i fade af cement og rustfrit stål. Taget på vinkælderen er opbygget af solceller, der leverer al den strøm, der bruges til vinproduktionen. Paradiso-familiens respekt for miljøet går igen i vinmarkerne, hvor der sprøjtes meget lidt.
Sant’ Andrea er mørk-rød i glasset og byder på en krydret duft af sorte skovbær. Den kraftfulde smag af sorte bær dvæler længe i munden før den slutter med en fløjlsblød tanninfinale. Projektet med at tæmme garvesyren må siges at være lykkedes; vinen fremstår som både let drikkelig og let at holde af.
Tips til servering
Sant’ Andrea kan med fordel serveres sval og drikkes i store slurke til alt fra en italiensk pastaret med tomatsovs til danske frikadeller med kartofler og brun sovs.
