2015 Touriga Nacional, Douro, Portugal

  • Drue Touriga Nacional
  • Distrikt Douro, Portugal
  • Årgang 2015
  • Vol. 0%

Bror og søster. En vin to vinmagere. Begge uddannet ønologer, venner og forretningspartnere i mere end ti år og med ansvar for produktionen på 14 vingårde. De har sammen forfulgt en gammel drøm om at forædle og modernisere de røde vine fra Dourodalen i Portugal. Drømmen er blevet til virkelighed i denne vin, som både er moderne og klassisk. Antonio og Joana er stolte over resultatet som er skabt af de bedste råvare (druer fra Dourodalen) og masser af fornøjelige diskussioner under vejs.

Vi er i Portugals nordøstligehjørne. På den ene side af bjergene er landskabet grønt og frodigt, fordi det regner lige så meget som i London. På den anden side er det tørt og støvet og ti femten gader varmere. Det er her vi finder de ti tusinde terrasser, der omkranser Dourofloden. Det er vinverdens mest dramatiske og storslået landskab. I de flestes bevidsthed er terrasserne forbeholdt vinstokke, der skal levere druer til portvins fremstilling, men det er kun ca. halvdelen der går denne vej. Den anden halvdel går til det, der i fagkredse benævnes rød, hvid eller rosé.

Vinene har ret til at skilte med deres oprindelse DOC Douro på etiketten. Det er Douros røde vine der er interessante. Der er mange muligheder og forskellige kvalitetsniveauer. Fra ret anonyme vine til vine, der bedømmes til at være
blandt Portugals bedste. Generelt får man kvalitet for pengene, og det er værd at gå på jagt blandt de mange muligheder.

Vi faldt for denne Touriga Nacional, som en særdeles god repræsentant for de røde Dourovine. Druen er den måske mest kendte portvinsdrue. Her får den lov at arbejde alene.
Normalt blandes den med to, tre andre sorter. Der håndhøstes og sorteres både på marken og når druerne er kommet i hus. Klaserne kværnes og skaller og frugtkød søber sammen i nogle dage inden gæringen får lov til at gå i gang. Den tager cirka
20 dage tager. Derefter 12 måneders lagring (50% på nye fade/50% på tank).

En fornøjelse at skænke til gode venner og et solidt måltid. Violet og næsten uigennemsigtig. Intens næse af moden saftig frugt. Smagen domineres af rød frugt. Fyldig og rund smag, som til stor fornøjelse, hænger lang tid i munden.

Tips til servering
Joana og Antonio anbefaler vinen til krydrede kødretter
og modne oste.