2022 The Wedge, Pinotage, Swartland, Sydafrika

  • Drue Pinotage
  • Distrikt Swartland, Sydafrika
  • Årgang 2022
  • Vol. 14%
  • Pris 450,00 kr.

Swartland er et stort vindistrikt nord for Cape Town i Sydafrikas Western Cape provins. Klimaet her er varmt og tørt hvilket giver to fordele i vinproduktionen: mindre risiko for råd og svamp samt høst af små druer med masser af aroma og smagsstoffer. Swartland har fået sit navn efter den lokale næsehornsbusk, der får en sort farve efter regn. Her har familien Basson dyrket vin på skråningerne ved Paardeberg-bjergene lige siden 1919. Det er nu fjerde generation, Stephan Basson, der holder familiens stolte traditioner for vinavl i hævd sammen med sin far.  Basson-familiens vingård har fået sit navn ”Babylon’s Peak” fra en stor klippetop af granit, der ligger midt i vinmarkerne. Det er også granit, der præger jordbunden ved Paardeberg, hvor vinmarkerne, med en højde på 700 meter over havet, er nogle af de højest beliggende i Swartland. Basson-familien har 350 ha veldrænet, stenet jord plantet til med vinstokke, der er over 30 år gamle, har dybe rødder og leverer frugt af ypperste kvalitet.

Vinen

Professor Perold skabte i 1924 Sydafrikas egen druetype Pinotage ved at krydse bourgogne-druen Pinot noir med den sydfranske Cinsault. De små, tidligt modnende druer har en tyk, blåsort skal. En god Pinotage har en mineralsk tone i bouquet'en. ”Vi elsker Pinotage”, skriver Stephan Basson på etiketten, ”men ligesom en tur på surfbrættet kan du ikke snakke med om at surfe, før du selv har redet på bølgerne. Du vil enten elske det eller hade det. Jeg anbefaler at du prøver Pinotage!”. Vinen i glasset er bordeauxrød, og den krydrede duft har toner af sorte bær, tobak og et strejf af kamfer, som man ofte møder i vine på Pinotage-druer. Vinen har en flot smagsfylde med præg af sort bærfrugt og tobak med en distinkt, mineralsk tone som hilsen fra vinstokke med rødderne i Sydafrikas røde jord. Vinen slutter med faste tanniner og kan minde om en god Medoc, men ved nærmere bekendtskab har den umiskendelige kendetegn på en sydafrikansk vin lavet på landets signaturdrue.

Maden

Efter en tur med surfbrættet i Atlanterhavets bølger gør sydafrikanerne grillen klar til en ”braai” hjemme i haven. En tradition, der bedst kendetegner den sydafrikanske madkultur, er glæden ved at grille, der på afrikaans hedder at “braai’e”, og er en hyldest til udendørslivet, som sydafrikanerne holder meget af.

*indeholder sulfitter7