2020 Château De Paraza Cuvée Spéciale Vin Blanc, Minervois, Frankrig

  • Drue Rousanne, Grenache Blanc
  • Distrikt Minervois, Frankrig
  • Årgang 2020
  • Vol. 13,5%
  • Pris 414,00 kr.

Château de Paraza laver sin hvidvin i Minervois, et af de største vindistriktet i Languedoc-Roussillon regionen. Jordbunden består af kalksten og sandsten dækket med et lag grus, og markerne er bygget op som et enormt amfiteater, hvor bunden starter nede ved Canal du Midi, for derefter at klatre opad mod nord til foden af Montagne Noire i godt 500 meters højde. Det varme, solrige Middelhavsklima får blå druetyper som Syrah og Mourvedre til at yde deres bedste og forklarer hvorfor ca. 90 % af produktionen fra distriktets godt 250 vingårde består af røde vine, mens resten er rosé og lidt hvidvin. Cuvée Spéciale Vin Blanc er med andre ord en nicheproduktion.

Vinen

Château De Paraza har lavet sin hvidvin på 50% Roussanne og 50% Grenache Blanc – druetyper fra Languedoc-Roussillon, som få har hørt om og færre smagt. Druerne høstes i den årle morgenstund og mosten køles straks ned for af beskytte den mod iltning og bevare dens friskhed. Hver druetype gæres for sig ved kun 15 °C for at beskytte aromastofferne. Først efter gæringen er overstået blandes Grenache Blanc og Roussanne til den færdige vin før aftapning på flaske. Grenache Blanc tåler varmen og giver blomstrende vin med fylde og fedme i den glohede, sydfranske sommer. Roussanne er berømt for at levere aroma og syre til formidable hvidvine sammen med druen Marsanne i distrikter som Hermitage og Saint-Joseph mod nord i Rhônedalen. Vinen i glasset er strågul med grønne glimt. Den aromatiske duftpalet har toner af verbena, fersken og melon, som går igen i den cremede smagsfylde sammen med en frisk mineralitet, krydrede toner og en fin syre.

Maden

Cuvée Spéciale Vin Blanc har fået guldmedalje ved Concours Géneral Agricole i Paris, og den har alt hvad der skal til som suveræn ledsager til skaldyr lige fra muslinger til hummer. Vinen har også et godt potentiale som valg til retter med fjerkræ. Skal der være fest, så prøv at servere gratinerede jomfruhummere med hvidløgssmør og persille sammen med et køligt glas hvidvin fra Château De Paraza.

*Indeholder sulfitter