2019 Ducado do Infante Reserva, Tejo, Portugal.

  • Drue Tourigo Nacional, Alicante Bouchet
  • Distrikt Tejo, Portugal.
  • Årgang 2020
  • Vol. 13,5%
  • Pris 393,00 kr.

Vindistriktet Tejo øst for Lissabon har navn efter floden, der sætter sit præg på regionens landskab og klima og langs hvis bredder vinmarkerne har bredt sig siden romertiden. Spredt ud i Tejo-distriktet mellem olivenlunde og skove med gamle korkege ligger godt 80 vingårde, hvoraf mange er familieejede. Fiuza & Bright har 118 ha vinmarker fordelt på parcellerne: Quinta da Granja, ved byen Santarem i et landskab med rullende bakker og flade sletter og en jordbund af ler og kalksten. Den anden parcel, Quinta da Requeixada, som ligger tæt ved vineriet og Tejo, hvis vande og marskland giver det lokale klima et maritimt præg, som nedkøler sommerheden og bevarer vinenes syre og friskhed.

Ducado do Infante er lavet på to druer, den portugisiske Tourigo Nacional og den franske druesort Alicante Bouschet. Touriga Nacional, Portugals signaturdrue, giver struktur, krop og tanniner til portvin, men druen bruges desuden i stigende grad til at lave formidable rødvine. Alicante Bouschet er en krydsning af to ædle druesorter, Petit Bouschet og Grenache, fremavlet i Frankrig af i 1866. Alicante Bouschet er en teinturier drue, hvilket vil sige en af de meget få druesorter med rødt druekød og rød most.  Druen er typisk blevet brugt til at give farve og blød fylde til masseproduceret bordvin, men i det sydlige Portugal har man de senere år haft gode resultatet ved optimal vinifikation af Alicante Bouschet-druer af høj kvalitet.

Efter høsten i starten af oktober gæres vinen efter en kort udblødning med skallerne for at udtrække druearomaer og tannin. Efter endt gæring er vinen lagret tre måneder på fade af fransk eg. Vinen i glasset er rubinrød med delikat duft af violet og sort bærfrugt. Den kraftfulde, let krydrede smag af sorte bær og mørk chokolade er meget frisk og livlig i munden med oplivende mineralitet, god længde og en rank tanninstruktur. En flot portugisisk vin der forener generøs frugtfylde med fast struktur.

Maden

Ducado do Infante har både charme og karakter og den byder sig til som ledsager til mange slags retter f.eks. en spændende sennepsglaseret svinemørbrad med bacon, der vil passe godt sammen med Ducado do Infantes let krydrede, saftige smag…eller til en omgang grillmad.

*Indeholder sulfitter