Hvidvinskasse 43

2016 Fannia, Falanghina Del Molise, Italien

Molise, Italiens mindste og mindst kendte vindistrikt, ligger
mod øst i Italien, helt ude ved Adriaterhavet, klemt inde
mellem Abruzzo mod nord og Italiens hæl mod syd. Store dele af regionen ligger i Appenniner-bjergene, men ud mod kysten afløses de vilde bjerge af blide bakker, og det er her vi finder
de fleste vinmarker.

Vinhuset Campo Valerio har siden 1974 produceret både
hvide og røde vine. Husets hvide vin, Fannia, stammer fra
et basrelief fra romertiden, der er fundet i området. Hugget
i sten fremstår relieffets billedmotiv med ledsagende tekst nærmest som en nutidig tegneserie. Scenen, der vises
på Fannias etiket, stammer fra et værtshus, hvor værtsparret Lucius Calidio Erotico og Fannia Voluttà (som har givet navn
til vinen) præsenterer regningen for gæsten og hans muldyr.
”Det bliver min ruin”, udbryder gæsten, da han også skal også betale for hø til muldyret.

De fleste vinelskere kender både til spændingen ved noget
nyt og til genkendelsens glæde. Med Fannia i glasset er det ”forandring fryder”-knappen, der trykkes på. Hvor de færreste har hørt om Molise-distriktet, er der endnu længere blandt
dem, der har smagt vin lavet på druen Falanghina. Italien
er i særklasse landet, hvor ingen vinrejse vil gå helt som planlagt, aftaler om tidspunkter skal opfattes som hensigtserklæringer og hvor noget nyt og spændende
kan dukke op bag næste bakketop.

Det italienske landbrugsministerium har en liste med 350 “autoriserede” druetyper hvortil kommer 500 ”uautoriserede” druer, der ville give grå hår i hovedet, hvis man skulle nævne dem alle. Falanghina er en af de 350 autoriserede og samtidig en af ældste, grønne druetyper i Syditalien. Den dyrkes i dag kun på omkring 1700 ha vinmarker i Campanien og Molise, hvilket er grunden til, at kun få danskere har haft lejlighed
til at stifte bekendtskab med den.

Den let gyldne vin i glasset er lavet på 100% Falanghina vinificeret på ståltank. Vinen er meget aromatisk med toner
af jasmin, blommer og kvæde. Den komplekse smagspalet præges af gule blommer, grapefrugt og grønne urter med
en tone af tør sherry og en frisk syre i afslutningen.

Tips til servering
Fannias elegante, friske stil gør den til en glimrende
ledsager til fiskeretter i almindelighed, men til sushi
vil dens aromatisk smagsprofil med sin diskrete
abrikoskerne-bitterhed være helt eminent.

2016 Le Havre De Paix, Côtes De Gascogne, Frankrig

Gascogne ligger i det sydvestlige hjørne af Frankrig mellem Bordeaux mod nord og Pyrenæerne mod syd. Det bakkede landskab med olivenlunde og vinmarker er blevet sammenlignet med Toscana, men gascognerne selv mener at deres landlige idyl med dens livfulde befolkning overgår den berømmede, italienske region.

På den anden side har gascognerne alle dage haft ry for
at prale. Det er ikke noget tilfælde at d’Artagnan, som man
i Alexandre Dumas’ roman ”De tre musketerer” følger på rejsen til Paris for at søge lykken som musketer, starter sit eventyr
i Gascogne. På torvet i hans fødeby Lupiac kan man beundre
en tre en halv meter høj bronzestatue af den kække musketer til hest med draget kårde. Lupiac huser også et museum dedikeret til den kække musketer, som landsbyen, klædt
i datidens flotte klædedragter, fejrer hver sommer med
en stor festdag.

Mens Gascognes befolkning er kendt for enkle dyder
som trofasthed og pålidelighed, er dets køkken berømt for douceur de vivre, livets sødme, i form af glinsende gåselever, fedtdryppende, confiterede andelår og struttende blodpølser. Det er ikke et subtilt køkken, man har altid været stor i slaget her, men solid kost med styrkende måltider, der kunne give ridderne ædelt mod og kvinderne yppige former.

Tilsvarende er det ikke fornemme vine, der er forbundet
med navnet Gascogne, men derimod Armagnac, som man
har destilleret på egnen siden 1400-tallet. Til produktion
af Armagnac anvendes druesorterne Colombard, Folle Blanche og Ugni Blanc. Man plukker druerne tidligt for at bevare den knivskarpe syre, der vil sikre druespritten et langt liv som Armagnac. Gæringen resulterer i en tynd, lidt skarp vin, der ved destillation og efterfølgende lagring på egetræsfade opnår finesse og rundhed.

To af druesorterne til Armagnac ─ Colombard og Ugni Blanc ─ går igen i hvidvinen Le Havre de Paix suppleret med Sauvignon Blanc, Chardonnay og Gros Manseng. Direkte oversat betyder Le Havre de Paix “en sikker havn”– et udtryk, der fremkalder billeder af harmoni, varme og solskin. Druerne til Le Havre
de Paix har da også fået lov til at modne i solen til de har udviklet deres fulde palet med duft- og smagsstoffer uden
at tabe den oplivende frugtsyre.

Vinen i glasset er lys med grønne glimt. Duften har toner
af æble, grønne urter og lime, og i smagen dukker citrus
op igen som saftig grapefrugt med toner af grøn peber. Smagsoplevelsen slutter med en intens, livlig frugtsyre,
der gør vinen let og frisk i munden.

Tips til servering
Server et køligt glas Le Havre De Paix til en hvidvinsdampet fiskeret, som fx kunne være en sandart med lime og ingefær.

2016 Vigneti Del Sole, Veneto Bianco, Italien

Med Vigneti Del Sole er vi kommet til Veneto
─ et vindistrikt, der i Danmark er bedst kendt for
et veritabelt vinhav af populære vintyper som Rosso
Veneto og Valpolicella Ripasso, men som samtidig
er det distrikt i Italien, der laver den største mængde
vin med fornemme klassifikationer. Pasqua Vigneti
e Cantine blev i 1925 grundlagt i Verona af brødrene
Pasqua; siden 2014 har tredje generation ─ Riccardo, Alessandro, Cecilia and Giovanni – siddet ved roret for
Pasqua, der nu har gang i eksporten af vin til over 50 lande.

Italienernes talent for design og markedsføring er åbenbar
fra det øjeblik, du holder flasken med Veneto Bianco i hånden. Navnet på vinen, Vigneti Del Sole ─ solens vinmarker, har
en forjættende klang. Et gammelt kobberstik af en italiensk middelalderby, hvor grønne vinmarker omkranser ringmuren, taler til øjet, mens flaskens anseelige tyngde antyder gedigen kvalitet. Også valget af korkprop i stedet for skruelåg spiller
op til bevidstheden om hævdvundne traditioners fordele.

Allerede før proppen overhovedet er trukket op er der
kælet for flere af dine sanser, men heldigvis er der ikke
tale om en øvelse i stil over substans. Druerne til Veneto
Bianco er af sorten Garganega ─ den fremherskende hvide druesort i Veneto. Garganega er un uva tardiva, en drue
der høstes sent og dermed opnår et højt ekstraktindhold.

Med oplysningen Bianco da uve leggermente appassite
fortæller etiketten, at drueklaserne efter høsten i et kort tidsrum lægges til tørre på stråmåtter i et lunt rum med
god ventilation. Under tørringen mister druerne omkring
20% af deres vægt ved fordampning af vand med det
resultat, at koncentrationen af sukker og aroma-
og smagsstoffer i druerne stiger. Efter gæringen,
der foregår i ståltanke ved lav temperatur for
at bevare vinens friskhed, lagres en del af den
unge vin nogle måneder på egefade for at krydre
smagen med diskrete fadtoner.

En smagning af den strågule vin i glasset er meget tilfredsstillende. Den delikate duft er sat sammen
af fersken, melon og tropiske frugter, og i munden
imponerer en cremet smagsfylde med sin harmoniske frugtsødme, der er i god balance med en frisk syrefinale.

Tips til servering
Server vinen kølig ─ gerne med en tyvstart i velkomstglasset. Følg op ved spisebordet, skænket i glasset til en pastasalat
med skaldyr, og slut af med at overraske dine gæster med
et glas til ostebordets mozzarella og gorgonzola.

2016 Les Bertholets Chardonnay, Pays d’Oc, Frankrig

På vejen fra Provence mod Spanien langs Middelhavets
kyst kommer man til Languedoc, som direkte oversat betyder sproget Oc, en gammel, provencalsk dialekt. Vinstokken blev introduceret i Languedoc af Fønikerne omkring 700 år f.v.t.

Med sin varierede, geologiske struktur, et varmt, solrigt
klima, en tilpas nedbør, som falder på de rigtige tidspunkter
og et stort antal floder var Languedoc fra naturens hånd
et paradis for vinstokke, og fundamentet var lagt til
en gigantisk vinproduktion, som, lagt sammen nabodistriktet Roussillon, aktuelt andrager omkring 1.9 milliarder flasker vin.

Indtil omkring 1960 var Languedoc mest kendt for billige konsumvine, men ædle druesorter har erstattet ‘højt-udbytte’ sorter og der er investeret i nyt udstyr i vinkældrene
med det resultat, at der nu produceres fantastiske vine
til konkurrencedygtige priser. Det gælder bl.a. den del
af produktionen, ca. 700 mio. flasker, der siden 2009
har været klassificeret som ”Vins de Pays d’Oc”.
Les Bertholets er lavet af ”Vignerons du Narbonnais”,
et kooperativ etableret i 1936, som råder over 1.500
hektar vinmarker fordelt på 330 vinbønder.

Kooperativet hører hjemme i Ouveillan 12 km nord
for Narbonne, hvor vinstokkene nyder godt af exceptionelle jordbundsforhold med grus og kalk samt et middelhavsklima med varme, tørre somre og milde, fugtige vintre. Man
er bevidst om behovet for at bevare jorden og et sundt nærmiljø til gavn for kommende generationer, og det
gunstige klima er med til at mindske behovet for
sprøjtemidler i vinmarken.

Les Bertholets er lavet på 100% Chardonnay, den druesort,
der anvendes til at lave hvid bourgogne med en tør, stringent stil og mineralske toner som sit kendemærke. Nede mod
syd i Languedoc leverer Chardonnay en fyldigere, rigere
stil med mere fedme og alkohol. Languedoc er blevet kaldt Frankrigs Californien, og Les Bertholets ligger stilmæssigt
tæt op af en Chardonnay fra Napa Valley i Californien.

I glasset fremstår vinen majsgul med gyldne glimt.
Den fyldige duft har toner af abrikos, ristede nødder
og egefad. I munden præges smagen af gule blommer
og ananas med en rig frugtsødme og en veludtalt krydring
fra egefadet. Efter en imponerende lang eftersmag sættes
der punktum med en harmonisk frugtsyre.

Tips til servering
Med sin rigdom af aroma- og smagskvaliteter
kræver Les Bertholets Chardonnay et markant
modspil af mad med smagsfylde på tallerkenen.
Det kunne være en fiskeret som bagte laksefilet’er
med senneps- og dildsauce eller en ret med fjerkræ
som en kylling i estragon med flødesauce.