Hvidvinskasse 40

2015 Alliata, Melkior, Sicilien IGT, Italien

Familien bag dette vinhus kan føres tilbage til før Kristi.
De kom oprindelig fra Grækenland, men har de sidste par tusinde år haft domicil på Sicilien. Som alle andre betragtede
de vin som en behagelig nødvendighed. Noget der fik tiden
til at gå lidt hurtigere. Noget som lindrede smerte og holdt maven fri for sygdoms baktudser. Først da vin blev et udprægede nydelses middel (i begyndelsen af 1800-tallet) gjorde familien Alliata det, at dyrke druer og fremstille vin
til deres levebrød. Med stor passion gik de i gang med at udvikle alle aspekter. De eksperimenterede med forskellige druesorter, forskellige jordbundstyper, lagring og blandinger.

De havde rige venner med tunge titler der ville udtale sig positivt om de gode vine fra Alliata. Vinene blev stærkt efterspurgte ikke bare på øen, men i hele Italien. De blev også sendt til forskellige hoffer omkring i Europa. Men som det så ofte går, så opstod der uenighed om hvordan vinhuset skulle drives, og især om fordelingen af overskud. Det endte med opdeling og frasalg.

Vi skriver nu 1956. Status er, at dele af vingården stadig
er i familien Alliata’s eje. Ansvaret for driften er lagt
i Claudia’s hænder. Hun er meget kvalitetsbevidst og meget energisk. Hun har sat sig store mål for vinhusets fremtid.
Hun har etableret et high tec vineri, fyldt med moderne udstyr. Hendes ide er, at alle de vine huset lægger navn til skal være en ekstraordinær fornøjelse at servere og nyde.

Det har været let for Alliata familien at genskabe en førerposition. Italienerne har ikke glemt, hvad navnet
står for. Den italienske vinbibel ”Gambero Rosso har hvert år
fin omtale af Alliata’s vine, der i flere tilfælde er blevet tildelt
de maksimale 3 stjerner.

De har styr på, at lave en god hvidvin til den sofistikerede moderne forbruger. Vinen er lavet på 100% grillo-druer hentet
i Mazara dalen på den nordvestlige del af øen. Markerne ligger 250 meter over havet i et klima med milde vintre og solrige somre. Man bruger de to første uger af september på at høste. Druerne sorteres grundigt. Og koldgæres delvis på tank og delvis på toasted fransk eg. 3 måneders lagring på fransk eg.

Brillant lys gylden med grønligt skær. Frisk frugt blander sig med tropisk frugt, lidt ananas og citrus. En fin sprød syre giver vinen liv. Mineralske undertoner og en lang god vinøs smag slutter herlighederne af.

Tips til servering
Perfekt til velkomsten. Til små hapser. Til det gode fra havet. Og skimmelost.

2016 Macanita, Douro DOC white Branco, Portugal

I flere hundrede år var den smukke Dourodal hovedsagelig kendt for sine fornemme og kraftfulde portvine. I det sidste halve århundrede har vinbønderne vist, at de også kan være med rødvinssiden. Hvad bliver det næste? Det kunne være hvidvin fra Dourodalen. Det er i alt fald allerede på vej.

Hvid portvin har aldrig slået rigtigt an i Danmark, ja hvis nogen steder overhovedet. Den blev skabt af portvinsproducenterne, som en velkomstdrink. Men den var ikke tør nok til at blive accepteret af den internationale kundekreds. Problemet er at gæringen stoppes ved tilsætning af stærk spiritus, og det efterlader en fedme og sødme i det færdige produkt. Flere producenter laver derfor nu en tør hvidvin, hvor det meste af sukret omdannes til alkohol, og derfor bliver tør.

Vi smagte på et par udgaver af den tørre, hvide Dourovin.
Hos vores venner Macanita, som vi har særdeles gode erfaringer med. Det er bror og søster, begge uddannet ønologer, venner og forretningspartnere i mere end ti år
og med ansvar for produktionen på 14 vingårde i dalen.
De har samme forfulgt en gammel drøm om at modernisere vinene fra Douro. Drømmen er udlevet i denne Macanita som både er moderne og klassisk. Antonio og Joana er stolte over resultatet som er skabt af de bedste råvare (druer fra Dourodalen) og masser af fornøjelige diskussioner under vejs.

Vi er i Portugals nordøstlige hjørne. På begge sider ad bjergene er landskabet grønt og frodigt fordi det regner lige så meget som i London. På den anden side er der tørt og støvet
og ti-femten grader varmere. Det er her vi finder de ti tusind terrasser, der omkranser Dourofloden. Det er vinverdens mest dramatiske og storslået landskab.

Druerne der bruges til denne tørre, hvide vin har rødderne dybt i ”portvinsjord”. Men det er en helt anden stil man ønsker.
Det er en blanding, hvor Viosiho dominerer med 70%
(den giver struktur og masser af smag) og så er der 20% Codega do Larinho bidrager med citrus, pære og noget mineralsk. De sidste 10% er Gouveio som runder det hele fint af. Mosten får lov at gære helt ud. Lagring i nogle få måneder på tank. Produktion 6402 flasker der er blevet tappet i foråret 2017.04.03 Flot gullig i glasset.

Frisk og livlig i munden. Intens med fine sprøde toner,
syren er pakket ind i en blød frugt og overraskende stor velsmag.

Tips til servering
Perfekt som velkomst. Til almindelig hygge.
Til lyst kød og fjerkræ.

2016 Mega Spileo, Moschato, Achaja, Grækenland

Men ikke et ord om harpiks i den forbindelse. Vi er på klostret Mega Spileo, der nævnes blandt de allerbedste vinerier
i Grækenland. Vi er i et vinland med gamle traditioner.
Engang verdens førende vinnation. Det var dem der bragte vinen til Middelhavslandene og Balkan. Senere i mange hundrede år tvunget af muslimerne  til at leve i total vinmørke. Da Grækenland i begyndelsen af 1800-tallet igen blev en selvstændig nation, gik det kun trægt med at få gang i vinavlen Det der blev lavet, blev drukket lokalt.

Mega Spileo er et gammel kloster, der blev grundlagt i år 362. Bønderne i området, havde i en klippehule fundet et ikon af Jomfru Maria, og mente at det nok var et tegn fra oven.
De lokale munke anlagde et kloster på stedet. Der blev bygget ind i en 100 meter højklippeskrænt.

Klostrets vinmarker blev placeret på et højtliggende plateau
i gåafstand fra den ”hellige grotte”. Den tids bedste vinmagere var næsten altid munke. De havde kundskaben fra andre klostre og så havde de tiden. Høsten blev transporteret til vinkælderen på mulddyr, hvor mosten blev presset, gærede
og lagret. Vinene blev hurtigt kendte og efterspurgte,
og gav munkene et økonomisk grundlag for at fortsætte det gode arbejde. I slutningen af 80’erne var det alligevel slut.
Der var ganske enkelt ikke flere munke til at tage sig af driften.

Et lokalt firma (Cavino SA) købte klostret og rettighederne
til at lave vin. Der blev nyplantet og strammet op alle vegne. Og i dag står Mega Spileo som en af Grækenlands absolutte førende vinmagere af græsk vin.

En venlig og imødekommende græker. Let gylden med et mildt skær. Druen bidrager med en fin muskatduft, der sammen med en let sprød syre giver vinen karakter og kant. Tør, blød
og fyldig. Og lige til at nyde med største fornøjelse.

Tips til servering
Til fx velkomst, fyldige oste, tapas ol.

2016 Punctum, Sauvignon Blanc Biodynamisk, Spanien

Alt tyder på, at vi i de kommende år vil blive præsenteret
for flere og flere biodynamiske vine. Økologisk dyrkede vin
har efterhånden fundet sin naturlige placering, men nogle vil mere end det. Den mest ekstreme form for vinavl er Biodynamisk dyrkede.

Det bygger på Rudolf Steiners teorier, hvor aktiviteterne på marken planlægges i forhold til månens og stjernes indbyrdes positioner. Alting skal foregå i en overordnet, universel balance, som for de fleste grænsen til det religiøse. Nogle få franske topproducenter har meldt sig under fanerne. De beviser at ”religionen” ikke ødelægger vinens smag og karakter, men om vinene bliver bedre, er en trossag. Der hvor der synes at være den største interesse for at dyrke druerne biodynamisk,
er i Sydfrankrig og i Spanien.

For at måtte kalde sig Biodynamisk vinproducent skal man være medlem af en af de officielle foreninger, og man skal jævnligt lade sig kontrollere. Læg mærke til, at det kun er dyrkningen af druerne der skal være biodynamisk.

Omdannelsen af druerne til vin er ikke en del af de obligatoriske krav. Det er helt op til den enkelte at pålægge sig selv mere eller mindre fantasifulde handlinger i denne proces.

Domaine de Punctum er en vingård der ligger i La Mancha
syd for Madrid. Her har man arbejdet med biodynamisk landbrug i nogle år. Her bruger man de biodynamiske
teorier til at skabe de bedste mulige forhold for vinstokkene. Jordens struktur er blevet forbedret, og man har skabt en cyklus som integrerer alle aspekter i en harmonisk enhed.

Lavet på druer fra 10 år gamle vinstokke. Høstet fra vingårdene Finca el Fabian, Las Pedroneras og Cuenca. Maceration et døgn ved 7 grader inden gæringen sættes i gang.

Temperaturregulering sørger for at gæringstemperaturen aldrig når op over 15 grader. På den måde kan man bevare sauvignonens sprøde og friske karakter. Kældermesteren siger med fasthed i stemmen, at man ikke kunne opnå denne kvalitet uden biodynamikken.

Det er en frisk vin med en elegant citrus blandet med lidt pære.

Tips til servering
Perfekt til kinamad, sushi, kogt og grillet fisk.
Og alt det gode fra havet.