Hvidvinskasse 28

2012 Vindius, Godello, Vinos del Bierzo blanco, Spanien

Vi er i Spanien og ved porten til Galicien. Det er et højland der ligger godt beskyttet af bjerge og tætte pinjeskove. Dramatisk smukt. Bierzo omtales som et lille hjørne, der har løsrevet sig fra den castilianske bjergkæde. Klemt inden mellem de voldsomme vine fra Douro og de lette og frugtrige vine fra Galicien. Man har aldrig forsøgt at efterligne vinstilen hos naboerne. Man er ganske godt tilfreds med den vin der skabes af de lokale druer. Den blå Mencia og den grønne Godello. De står i 500-600 meters højde på de bløde bakker i dalene.

Vinos del Bierzo er det største vinhus i appellationen. De råder over mere end 1000 hektar med vinstokke, og er absolut førende med viden og ny teknik.  Bodegaen ligger ved indgangen til  byen Cacabelos. Det er en smuk lille hyggelig markedsby. På torvet står en statue af nogle vinplukkere i arbejde. Det er for lige at minde byens borgere om, hvad man lever af.

Det er 100% Godello håndhøstet fra 45-55 år gamle vinstokke. Når druerne har opnået fuld modenhed, bringes de hurtig til vinhuset, hvor de får 8 timers maceration. Derefter gæring på ståltanke. Det tager ca. 10 dage. Den unge vin ligger derefter med bundfaldet i 3 måneder. Det giver ekstra smags- og aromastoffer.

Man er næsten sikre på, at Godello er identisk med den portugisiske Verdelho. Det er en af Spaniens mest interessante hvidvinsdruer. I de rigtige hænder, giver den fyldige og aromatiske vine.

I glasset strågul med lysegrønne reflekser. Elegant aroma af moden frugt med fine krydrede blomsteragtige og mineralske undertoner. God silkeagtig fylde, rund og i fuld harmoni. En tør og delikat vinoplevelse.

Tips til servering
Perfekt til stegt fisk, lyst kød og fjerkræ. Eller som aperitif og gennemgående vin til hele frokosten.

2013 Quinta da Cassa Douro, Portugal

Rui Roboredo Madeira havde i nogen tid set frem til, at der skulle stå år 2000 i kalenderen. Han mente nemlig, at det var så stor en begivenhed, at det skulle markeres på en særlig måde. At det skulle være noget med vin, var han aldrig i tvivl om. Det var jo det han havde beskæftiget sig med. Resultatet blev, at han med årgang 2000 etablerede sig med egen vingård og firma i Upper Douro dalen, hvor en lille håndfuld vingårde allerede havde skabt store resultater.  Rui Roboredos havde et helt defineret mål: Han ville være blandt de bedste. Og det skulle være med dalens traditionelle druer og nyeste og bedste teknik.  Druerne hentes på skifferskråningerne i det der ellers er ”portvinsland”. Det var romerne der i sin tid fik system i vindyrkning på disse kanter. De var jo vant til vin hver dag. Da de igen var ude af regionen fortsatte vinproduktionen uden dog at gøre sig bemærket udenfor lokalsamfundet. Det var først i 1700-tallet da Marquis’en af Pombal fik sat skik på Portugal. Og det var primært Dourodalen og de stærke vine, der nød godt af det. Det er først i nyere tid, at Douro også er blevet kendt for rød-og hvid bordvin. Det er til gengæld gået stærkt siden og i dag nyder Dourovinene stor international anerkendelse.

Rui Roboredo Madeira har været en af frontfigurerne og er meget tilfreds med udviklingen. ”Men vi er stadig på vej. Jeg glæder mig hver dag over, at kunne dele min passion for Dourovinene. At få andre til at fornemme de dufte jeg er vokset op med. Vilde roser, sommerblomster, frisk frugt og saftige bær.”
Rui Roboredo tror på at druerne fra gamle vinstokke giver en intens og markant vin med stor balance mellem frugten og syren. De allerbedste druer  høstes fra skifferskråninger der ligger 550 meter over havet. Det er druer som Códega do Larinho, Rabigato og Gouveio. Man kan levet et udmærket liv uden at kende disse navne.

2013 havde en mild vinter med kun lidt regn. Det forsinkede modningen med tre uger. Man fik til gengæld en meget elegant og mineralrig vin. Druerne blev håndplukket og koldgæret efter en meget forsigtig presning. Man sørgede for med stor omhu at alle smags- og aromastoffer kom frem.

Vinen er frisk med tydelige mineralske undertoner. Citrus i både duft og smag og en god tør fylde.

Tips til servering
Til grillet fisk, skaldyr, sushi og alt det andet gode fra havet.

2013 Dom Minval, Premium Chardonnay/Viognier, Pays d’Oc, Frankrig

Vinproduktionen i det sydfranske er organiseret med den danske andelsbevægelse som forbillede. De to gamle provinser Languedoc og Roussillon udgør til sammen verdens største vindistrikt. Flere tusinde vinbønder har deres gårde og arbejde her. Det er ofte småbrug, som koncentrerer sig om at dyrke druerne, høste dem og bringe dem til den nærmeste andelsforening, som så tager sig af vinifikation, lagring og salg.
De første kooperativer opstod i starten af 1900-tallet, og selv om man godt kan få den opfattelse at bevægelsen er på retur, så er virkeligheden den, at bag det meste vin fra Languedoc og Roussillon står et kooperativ. Og det skal man ikke på nogen måde beklage, for de har på alle måder fulgt med tiden, og har investeret i ny teknik og viden, så standarten er høj og ofte over gennemsnittet i distiktet.

Ouveillan kooperativet blev grundlagt af et par hundrede små vinbrug i 1936. Vi har besøgt dem flere gange, hvor vi har noteret os ordnede forhold, stor entusiasme og virkelyst. Og en særlig interesse for, hvad der rører sig rundt om i verden, og hvordan de selv kan udvikle sig. Vi har netop fået at vide, at Ouveillan har fusioneret sig med to andre kooperativer og har taget navnet ”Vignerons du Narbonnais”. Der er samtidig investeret massivt i nyt udstyr og teknologi, så det er muligt at få de allerbedste egenskaber ud af de druer man modtager. Vi har den største tiltro til, at det vil gå godt.

Pays d’Oc – landet d’Oc – er et udtræk af Occitanien som er middelalderens navn for Sydfrankrig. Her talte man sproget Oc.

Vi vil ikke påstå, at det er vores fortjeneste at der dyrkes Viognier i det sydfranske, men vi har arbejdet hårdt for det. Det er en drue, der er meget attraktiv. I gamle dage var den nordlige del af Rhonedalen det eneste sted man kunne få den, og priserne var abnorme. Selvfølgelig kan Viognier gøre sig godt i Pays d’Oc. Det har de sidste ti år givet os mange eksempler på. Dom Minval elsker at bruge druen sammen med Chardonnay. Vi må give dem ret. Hvilken intens blomsteraroma der møder næsen. Tydelig akacie, lidt fersken og frisk smør. Blød og lækker i munden med stor intensitet. Eftersmagen hænger lang tid i munden.

Tips til servering
Perfekt til asiatisk mad, frokostretter, lette kødretter ol.

2013 La Pitchounette, Dauvergne Ranvier, Luberon Blanc, sydfrankrig

Dauvergne/Ranvier er et succesfuldt vinmager-team, der kender Rhônedalen, ja hele Sydfrankrig som deres egen bukselomme. De kalder sig ”Wine Creators”, og de står bag topvine fra de bedste appellationer. Men de overrasker også gerne med deres egen fortolkning af moderne velsmag fra randområderne. Sidste år faldt vi pladask for Le Pitchoun. En rødvin fra Costières de Nimes. En efternøgler om man vil. Illustrationen på etiketten viste en lille forkælet dreng parat til narrestreger. ”Narrestreger” var meget velsmagende og vi fik hurtigt udsolgt.

Nu har ”han” fået en lille søster. La Pitchounette. En blond Luberon. En sorgløs lille pige med smil på læben og sippetorv. Vi undrede os lidt over, at etiketten er gået igennem den puritanske franske censur, der forbyder enhver form for glæde og fornøjelse i forbindelse med nydelsen af vin. Bordeauxfolket har netop måtte kassere en stort anlagt reklamekampagne, fordi der var flere af de medvirkende der så tilfredse ud, når de smagte på vinen i glasset. Vi kommer til at tænke på, at vi i Danmark også har en række regler for etikettering. Børn må for eksempel ikke medvirke. Og slet ikke sammen med sportsaktiviteter. La Pitchounette kan godt komme lidt i klemme. Vi må se!

Dauvergne/Ranvier har været en tur i den allersydligste del af Côtes du Rhône-distriktet. Vi er på grænsen til Provence. Luberon bjerget ligger i Vaucluse-departementet. Nogle mener at man derfor ikke kan medregne Luberon som en del af Côtes du Rhône. I 1988 fik vinene egen appellation, og lige siden har vi fået mange spændende vine fra området. Først og fremmest rødvine. Producenterne anbefale at de skal nydes kælderkolde, men den opfordring er der ikke mange der følger. De hvide Luberon’er skal serveres kølige og helst unge mens de har den vidunderlige frugt, blomst og sprøde friskhed.

”Vinkreatørerne” arbejder her med en usædvanlig druesammensætning. Den hvide Grenache får lov at dominere blandingen, der får fine, krydrede bidrag fra Clairette og Rolle. Vinstokkene vokser højt. Kølige nætter trækker modningstiden ud. Det giver stor intensitet og en delikat friskhed i vinen.
Mosten koldgæres for at bevare frugten optimalt. Ingen fadlagring men fem måneder på tank.

Tips til servering
Oplagt som aperitif og sammen med ”river fisk” og ikke lagrede hvide oste.