Luksuskassen 8

2006 Quinta do Mouro, Estermoz, Alentejano

En helt ny generation af dygtige og innovative vinmagere har bragt Portugal tilbage som et spændende og udfordrende vinland. For bare en generation siden stillede man ingen spørgsmål. Man lavede det man plejede. Det som ens far havde lært én. Det samme som han havde lært af sin far. Det gik fint indtil man opdagede, at forbrugerne faldt fra. Internationalt havde den moderne frugtige og fylde vinsmag vundet indpas.

I Portugal var man lidt sene til at følge de nye tider, men det har ændret sig nu.
Især i regionen Alentejo er der vendt op og ned på tingene. Tidligere var det mest kooperativer, der dominerede her. De fokuserede på volume. Nu er det mindre vinbrug med ejere der har ambitioner om at opnå international anerkendelse.

Alentejo betyder på den anden side af Tejofloden – set fra Lissabon. Det er indlandet der grænser op til Spanien. Beja er hovedbyen. Det var her kimen til nellikerevolutionen i 1974 blev lagt, og det var i dette område mange danskere købte jord i håb om, at Portugals medlemskab af EU vil gøre det til en god investering. Det blev det aldrig. Og de som købte korkplantager, ser med bekymring på det store bag-in-box salg.

Vores vinmager i Alentejo hedder Miguel Louro og er uddannet tandlæge. I 1989 bestemte han sig til, som resten af familien, at blive vinproducent. Han erhvervede sig Quinta do Mouro, der ligger bare en kilometer udenfor Estermoz. Det er en velkendt, smuk, historisk ejendom som nu også nævnes blandt de fineste vingårde i regionen. Top-kvaliteterne fra Quinta do Mouro er unikke. De er et udtryk for ejerens daglige personlige engagement og lyst til at få det absolut bedste ud af druerne.

Der hører 27 hektar med vin til ejendommen, hvor kunstvanding er bandlyst. Miguel Louro benytter kun druer fra sin egen vinmark. Der håndhøstes og for at undgå beskadigelser bæres druerne til pressen i små 18 kilo kurve. De kværnes let og ligger først et par dage i åbne kar, hvor druerne fodpresses. Gæringen foregår på tanke og lagringen (mindst et år) på 300 liter fade af franske eller portugisisk eg.

Miquel Louro ønsker at lave moderne vine med et tydeligt lokalt aftryk. Derfor bruger han mest klassiske portugisiske druer som Aragones, Trincadeira, Touriga Nacional og Alicante Bouschet, men der bliver også brugt internationale druer som Cabernet Sauvignon, Merlot og Petit Syrah. Men de får aldrig lov at dominere.

Quinta do Mouro er Miquel Louro’s mest ambitiøse projekt. Altid lang fadlagring i små egetræsfade og altid et par års flaskelagring i kælderen før den får etiket på og sendt videre til forhandlerne. Resultatet er en fyldig og magtfuld vin med en fin struktur, velafbalanceret, elegant med både karakter og stor velsmag. I et vinmagasin kunne man læse: ”Miquels stærke personlighed træder tydelig frem i denne unikke og kompromisløse vin, hvor man både fornemmer terroir og passion. Den er et portræt af familien, stedet og filosofien”.

Tips til servering
Nydes og bydes ved en særlig anledning til et særlig godt stykke kød.

2008 Bodegas Tardencuba, Toro Crianza

Brødrene Ramon og Jose Ramos har på få år opnået kultstatus. De er blevet godt hjulpet på vej af den stjernestøv amerikanske Robert Parker har strøget ud over dem. Det er en belønning for deres seriøse arbejde, hvor der aldrig bliver gået på kompromis med noget som helst. Det er både kunst og godt håndværk.
Brødrene Ramos er vokset op mellem vinstokke og vinfade. Der har aldrig været tvivl om, hvad de skulle arbejde med når de engang blev voksne. De havde ikke lyst til at arbejde for andre, men de havde heller ikke penge til at købe eller etablere en vingård. Og de var for utålmodige til at vente de mange år det vil tage nyplantede vinstokke at opnå den nødvendige personlighed. De ville i stedet gennemtrave nogle af de bedste vinområder, for at finde de bedste små plots med gamle vinstokke, som ingen havde interesseret sig for i generationer. Som regel blev druerne leveret til kooperativ eller større vingård i området, hvor de blev en del af en større kommerciel blanding.

Brødrene udvalgte Toro som deres ”legeplads”. Det er et af Spaniens gamle vindistrikter som ligger i forlængelse af det berømte Ribera del Duero distrikt, hvor lige så berømte danske Peter Sissek producerer den kostbare Pingus. Som jo netop er på druer fra gamle vinstokke. Brødrene har efterhånden fået samlet så mange små plots, at man råder over 15 hektar fordelt på begge sider af hovedbyen Zamora. Jorden er ekstremt sandet og rødderne skal arbejde sig 4-5 meter ned før der er en passende grobund. Enhver form for kunstvanding er bandlyst. Det og de mange solskinsdage skaber intense druer med masser af smag og aroma.

Ramon og Jose har nu fået etableret sig i egen bodega, men vil ikke være større end de er nu. De vil personlig kunne følge druerne fra hver lille plot og de vil med næse og gane sørge for, at kun den bedste del af høsten går videre på fad og i flaske.

Druerne lokalt kaldet Tinta de Toro – en klon af Tempranillo – håndhøstes i små 20 kilokasser. De sorteres grundigt. Ingen af vinstokkene er under 40 år. Det er naturens egen gær der sørger for omdannelsen af most til vin. Alle plots holdes adskilte. Efter gæringen lagrer vinen 14 måneder på fad og undervejs laves den endelige blanding efter grundige smagninger. Det bliver til en vin som Parker giver 90 points, og som vi anbefaler med stor glæde. Det er kraftige sager vi har med at gøre. For den største nydelse brug store tulipanformede glas, hvor vinen kan få sig en ordentlig svingtur. Det får alt det bedste frem i duft og smag. Dyb mørk, fedladen tør på en behagelig måde, meget intens og super koncentreret. Vil udvikle sig yderligere på flaske de næste fem-ti år. Men afleverer en flot vinoplevelse allerede nu.

Tips til servering
Nydes og bydes ved en særlig anledning til et særlig godt stykke kød.

2009 Odoardi, Terra Damia, Calabria IGT Rosso

Vi skal denne gang en tur til Syditalien. Til Calabrien – støvlens tå. Vi skal møde mennesker og vine med en lang historie. Vi skal smage druesorter som man højst sandsynligt aldrig har hørt om.

I Calabrien er klimaet mildt, nærmest paradisisk med en smuk, uspoleret natur. Familien Odoardi har nydt disse omgivelser siden 1480 hvor de forlod Tyskland og slog sig ned i Nocera Terinese i provinsen Catanzaro. De havde forstand på landbrug og så store muligheder på markerne rundt om deres nye hjem. Det var ideelt til vinstokke og oliventræer, og det har man koncentreret sig om siden.
Fra vingården er der udsigt ud over det Tyrrhenske hav og til havet omkring Sicilien, men man kan åbenbart ikke leve af skønhed alene, for Calabrien har gennem tiderne været blandt de fattigste regioner i Italien. Indtil for en generation siden oplevede man hyppige perioder med hungersnød. Vinproduktionen var ofte det der hjalp vinbønderne ud af krisen, men siden vinlusen slog til i 1930’erne er det kun de dygtigste og mest vedholdende, der har kunnet klare sig. Som fx familien Odoardi der med den nuværende generation Gregorio Odoardi og hans kone Barbare, har skabt et ry for at være blandt de bedste i regionen.

På sydsiden af bakkerne der vender ud mod Aeolian øerne i det Tyrrhenske hav har familien en række små fremragende vinmarker med forskellige druesorter. De ligger i  fra 0 til 600 meters højde og i forskellige mikroklimaer og forskellig jord og har derfor forskellige karakter og personlighed. Familien har dikteret et lavt udbytte for at sikre størst mulig intensitet i vinen. Lad os lige nævne druesorterne: Gaglioppo, Magliocco, Nerello Cappuccio og Greco Nero. Blandingsforholdet er forskelligt fra år til år, afhængig af vind og vejr. Men hver druesort optræder aldrig med under 10 eller over 30%.

Familien ønsker at lave vin til den moderne forbruger. Det vil sige en vin med saftig frugt, og derfor har man smidt de store gamle træfade ud, og erstattet dem med rustfri tanke, der reducerer iltningen til et minimum. Vinen får lov til at bundfælde sig naturligt i ca. 6 måneder inden aftapningen. Derefter flaskelagring til vinen er drikkemoden.

Det er fyldig velsmag der møder ganen. Sødmefuld, halvcremet næse, skovbær, blomme og chokolade, der blander sig med fine urter. Det er en vin med muskler og milde tanniner og en god lang eftersmag.

Tips til servering
Server den til mørkt kød.

2010 Châteauneuf du Pape, Vieilles

Alle synes at nikke genkendende til navnet. Châteauneuf du Pape – pavens nye slot. Vi skal tilbage til 1300-tallet for at finde oprindelsen. Den katolske kirke havde problemer der omtales som det store skisma. Pavestolen flyttede for en stund til Avignon og ærkebiskoppen fra Bordeaux blev valgt som pave under navnet Clement. Hans familie ejede et slot i Bordeaux, der selvfølgelig nu hedder Château Pape-Clément. Man må gå ud fra, at den første franske pave var vant til vin hjemmefra. Han installerede sig på en stor borg i Avignon og regerede herfra. Fem paver fulgte ham inden pavestolen flyttede tilbage til Rom. Pave Clement anlagde et sommerslot (pavens nye slot) lidt nord for byen, hvor han ville dyrke og lave vin. Det er lidt af en gåde, at han lige valgte dette sted, som synes goldt og ufrugtbart. Umiddelbart kan man kun få øje på store, runde, glatte sten efterladt i en bunke af den sidste istid. Men ved Guds hjælp lykkedes det altså at få vinstokkene til at gro.
De første mange år var det primært hvidvin, der blev lavet på den stenede høj. Efter sigende fordi rødvins pletter ikke var til at få af alterdugen. Men de sidste 500 år har rødvinen domineret.
Vinstokkene står som skulpturer mellem stenene. Når der er blade på ligner det lave buske, og når druerne i takt med modningen tynger de nye ranker mod jorden, har man forklaringen på, at vinene fra Châteauneuf du Pape altid har masser af fylde og alkohol. Stenene suger varme til sig i løbet af dagen og virker som varmedunk om natten. Jo mere varme, jo mere sukker og i sidste ende mere fylde og alkohol.

Der er ikke mindre end 13 forskellige druesorter tilladt i en Châteauneuf du Pape blanding. Nogle producenter bruger hele paletten, og praler lidt af det. De fleste nøjes  med færre. De primære druer er Grenache, Syrah og Mouvedre. Og denne cuvee er netop en blanding af disse tre sorter. Grenache dominerer. Det er også den der nyder varmen allermest. Den bidrager med en livlig, saftig frugt. Syrah’en er med til at give vinen kant og karakter. Bjergurterne og den landlige duft kommer fra Mouvedre.

Vinen er mørk og indbydende i glasset. Man kan lige frem se, at det er en vin med vægt. Nogle vil sikkert kalde det en arketypisk Châteauneuf du Pape, men hvis man dermed antyder, at den smager som det vi blev budt på for 25 og 50 år siden, kan man godt tro om igen. Det gør den ikke. Den er både mere frugtagtig, er blødere, har mere alkohol og er federe end i ”gamle dage”. Den har en tydelig duft af brombær, frugt, læder og krydderier. Den er kødfuld og velsmagende og modne tanniner sørger for en opløftende finish.

Tips til servering
Fortrinlig til kraftige og krydrede kødretter. Tag en stor slurk til en moden ost.