2018 Finca Los Olmos Bonarda, Mendoza, Argentina
  • los olmos bonarda

2018 Finca Los Olmos Bonarda, Mendoza, Argentina

414,00 DKK

Kasse med 6 flasker

Varekategorier: , ,
000

Finca Los Olmos

Drue: Bonarda
Distrikt: Mendoza, Argentina
Årgang: 2018
Vol: 13%

Bonarda, vil klinge nyt for mange af os. Druesorten Bonarda er nemlig kendt af de færreste danske vindrikkere, men ikke desto mindre er Bonarda med sine 18.000 ha vinmarker faktisk den næst mest plantede druesort i Mendoza efter sorten Malbec, som breder sig over 25.000 ha, og som de fleste ikke blot kender, men også har smagt. Det ville være meget naturligt at antage, at druetypen Bonarda fra Mendoza var identisk med den italienske druesort Bonarda Piemontese, men, som det så ofte er tilfældet i vinens verden, er det mere kompliceret end som så. Nutidens DNA-analyser har vist, at den argentinske Bonarda er identisk med Douce Noire, en druesort med historiske rødder i Savoyen. Druen stammer dermed oprindelig fra den vestlige del af alperne i grænselandet mellem Frankrig og Italien.

Under de rette betingelser ─ en varm vækstsæson med masser af sol samt begrænsning af høstudbyttet ─ rummer Bonarda potentiale til en vintype med mange kvaliteter. Specielt har den saftige, runde frugtfylde, der går hånd i hånd med fløjlsbløde tanniner, gjort nutidens Bonarda-vine meget populære i Argentina. Internationalt spiller Bonarda godt op til en moderne trend med drikkevenlighed, en blid tanninstruktur og en alkoholstyrke i den lavere ende,

Vinen:
Druerne til Finca Los Olmos Bonarda høstes fra marker i Barrancas ─ et område med vinmarker syd for Maipu. Druerne gærer i syv dage, hvor mosten dagligt pumpes over laget af drueskaller øverst i karret. Efterfølgende gennemgår den unge vin en malolaktisk gæring, hvor den mere skarpe æblesyre omdannes til en blødere mælkesyre. Kun 30% af den unge vin modner på fade af fransk eg, mens 70% lagres i store tanke af cement. Før aftapning blandes vinen fra egefade og cementkar og den lagrer nu tre måneder på flaske, før den frigives til salg. I glasset udmærker Bonarda sig ved en dyb purpurfarve med rubinrød kant. Den liflige, krydrede duft af røde skovbær har et pikant strejf af eukalyptus. I munden garneres den saftige frugtfylde med diskrete fadtoner, en oplivende syre, en behageligt alkoholstyrke (13,0 vol.%) og glatte, runde tanniner.

Maden:
Bonarda er vine til enkle, lette retter som en god kålsalat eller en tærte .