2016 Nemea Agiorgitiko, Cavino, Peloponnes, Grækenland


Nemea fanger øjet med sin elegante etiket, det fremmedartede navn på druetypen og sine græske bogstaver. Med Nemea er vi kommet til et land med en strålende fortid med vin og kultur. Mens danskerne i bondestenalderen omkring 2.000 år f.v.t. lige var begyndt at etablere faste bopladser, dyrke afgrøder og avle kvæg, var grækerne trådt ind i bronzealderen og klar til at modtage Kong Cadmus, vinguden Dionysos’ bedstefar, der bragte kunsten at dyrke vin med sig fra Fønikien (Libanon) til Grækenland. Da kampen om Troja fandt sted 800 år senere, var vinen for grækerne blevet en daglig livsnødvendighed på linje med kød og brød.


I 50’erne og 60’erne var græsk vin af jævn kvalitet, tappet direkte fra fad til dunk, ravfarvet og oxideret – men billig. I starten af 70’erne blev en vinlovgivning efter fransk AOC-model presset igennem som forberedelse til Grækenlands optagelse i Fællesmarkedet i 1981. Godt hjulpet af en flok unge vinmagere, uddannet på TEI (Athens vinuniversitet), revolutionerede det den græske vintradition til en moderne vinindustri baseret på et vidtstrakt terroir med meget varierende mikroklimaer, en spændende portefølje af græske druesorter samt teknologi og viden i verdensklasse. “Det er lettere at tælle sandskornene på stranden, end at holde tal på alle de mange forskellige græske druesorter”, sagde den romerske digter Vergil efter en rejse til Grækenland år 19 f.v.t. Den græske MW Konstantinos Lazarakis anslår antallet af druesorter til godt to hundrede.


En tur til Peloponnes, hvor Nemea kommer fra, giver mulighed for at stifte bekendtskab med et pænt udvalg af mystiske grønne og blå druer. Øens godt 22.000 ha vinmarker er tæt beplantet med græske druesorter som Agiorgitiko (kan oversættes til St. Georg), den fremherskende blå druesort på Peloponnes, hvor den anvendes til en bred vifte af vintyper fra frugtige roséer og lyse, lette rødvine til kraftige, fyldige rødvine pakket med frugt og garvesyre. I glasset imponerer Nemea Agiorgitiko med sin mørke purpurfarve og sin besnærende duft af blåbær, blæk, tobak og sort grafit krydret med duften af vilde krydderurter fra Peloponnes’ bjerge. Den komplekse smag har en pikant palet med røgede toner, god længde og en perfekt balance mellem frugt, syre og velplejede tanniner.


Tips til servering


Her får du en af de (alt for sjældne) muligheder for at udvide din vinhorisont med en vellavet, druetypisk græsk vin, så måske burde du gå på nettet efter opskrifter til græske retter som moussaka, tzatziki, stifado eller   krydrede, græske kødboller.