2015 Espirito do Côa, Rui Reboredo Madeira, Douro, Portugal


Lige nøjagtig hvad det er for et dyr, der pryder etiketten,
tør vi ikke sige. Men mon ikke det er en okse af en slags?
De bruges stadig som trækdyr i vinmarkerne. Den, vi ser,
er forhistorisk, og illustrationen er taget fra nogle klippehuler
i Dourodale. Floden, de stejle skråninger og de tusindvis
terrasser fyldt med sirligt passede vinstokke er det smukkeste
vinsceneri, man kan forestille sig.

Det er her, portvinen bliver til. Men det er så sandeligt
også her, de bedste portugisiske røde vine har deres
rødder. Det er ikke bare samme grosted, det er også
de samme druer, og både pasning og høst er identisk.
Der, hvor vinbonden skal bestemme, om årets høst
skal være en Douro-rødvin eller en Douro-hedvin,
er i gæringsprocessen.

Rødvinen får lov at gære al sukkeret helt ud, så man står
med en tør 13/14% vin. Gæringen til portvin stoppes,
mens der stadig er et stort sukkerindhold tilbage.
Der tilsættes derefter et ordentlig skvat spiritus,
der bringer alkoholprocenten op på lige knap 20%.

Kigger vi videre på etiketten, vil vi se, at der står ”Madeira”.
Det er ønologens navn, og ikke vinens oprindelse. Måske vil begrebet ”colheita” forstyrre tankerne. Det betyder ganske enkelt ”årgang”, i dette tilfælde 2015. Denne vin er sat
sammen af tre forskellige druesorter: Tinta Roriz, Touriga Franca og Touri nacional. Sidstnævnte giver en kulsort,
saftig og tanninrig vin med et stort lagringspotentiale.
Udbyttet er ret lavt.

Touriga Franca er den mest plantede. Den giver
godt og er ikke så sensibel overfor dårligt vejr
og sygdomme. Den bidrager til en vis lethed
og elegance. Tinta Roriz er identisk med Spaniens
store drue Tempranillo. Den er spartansk og kræver
ikke megen næring og elsker masser af sol. Der er ingen,
der anbefaler, at man kun benytter en druevariant
til grundvinen. Det skal være en blanding af flere
for at opnå den bedste kompleksitet. Vi bad om
at få oplyst blandingsforholdet og fik at vide,
at det var firmaets hemmelighed. De sagde dog,
at det varierede fra år til år.

Vinen har en saftig velsmag med forskellige aromaer
med signaler fra marken og fra kælderen. Ønologen
talte om rød frugt, ler og tørrede blade. Det kræver
lidt fantasi. Han sagde også, at vinen i munden opførte
sig meget elskværdigt og tiltalende og tilføjede, at den
havde en grådig balance, fokuseret på velsmag.
Vi synes bare, at den er dejlig.


Tips til servering
Vi drak den til kartoffelsuppe, og retten der fulgte – verdens bedste frikadeller med spidskål og aspargeskartofler.