2016 BIO Organic wine, Red Côtes du Rhône, Frankrig


Rocca Maura er på mange måder en mønster vingård,
der lige siden starten i 1922 nævnes blandt markedslederne
i Rhônedalen. 60 vinbønder fra området valgte at glemme gamle familie stridigheder og forene alle gode kræfter
i at opnå det bedste resultat. I de snart hundrede år siden,
er der sket store forandringer, men understreger man,
aldrig for forandringens skyld.

Rocca Maura arbejder intenst med at reducere "kemien"
i marken. Der arbejdes med størst mulig respekt for jord
og vinstokke. Og i kælderen intervenerer man den naturlige proces, så lidt som overhovedet mulig. Flere og flere af deres vine sælges i dag som økologiske eller biodynamiske, og snart vil alle være det.

Vi er i det sydøstlige hjørne af dalen, mellem Châteauneuf
du Pape og Tavel i Garddistriktet. Dette er et “blend” der altid skaber gode og velsmagende vine. Grenache giver frugten, Syrah karakter og international stil, Cinsault og Mourvedre fylder ganen med glæde og fornøjelse.

Hos Rocca Maura er alle druerne til denne vin “organisk”
dyrket, og denne linie følges i hele processen, det betyder blandt andet en megen beskeden anvendelse af svovl.
Vinen ligger sammen med druerester i 3 uger før presning
og lagring.

I glasset - kirsebærrød, blank og indbydende, frisk vinøs aroma domineret af kirsebær og solbær. Frisk og frugtig i munden med en fin struktur med kant og silkebløde tanniner.


Tips til servering
Serveres et par grader under stuetemperatur.
Perfekt til svinekød og lam.