2013 Palacio de SADA, Crianza, Navarra, Spanien


Selvom vi finder Navarra som direkte nabo til Rioja, så er det en helt anden type vine, vi præsenteres for. De er mere internationale og alligevel med tydeligt spansk pift, som giver vinene autenticitet. Kombinationen Tempranillo/Cabernet Sauvignon er perfekt og er Navarras signaturvin.

SADA har slået sig ned i bjergene nordpå i Navarra.
Druerne hentes fra de små bjergbyer i området. Hver parcel vinificeres særskilt, så man kan bevare de enkeltes særpræg. Det er i virkeligheden en videre udvikling af traditionen
i Navarra. Indtil for en generations siden var det almindlig
at hver husstand havde lidt vin stående i “baghaven”.
Når druerne var modne overlod man høsten til det lokale vinhus, som så stod for vinifikationen, lagring og afsætning.

Sådan startede Sada som vinhus. Det var i 1939. Den nye bodega oplevede hurtigt succes. De havde folket bag sig.
De var stolte af deres værk. Navarra er et af Spaniens ældste kommercielle vindistrikter. De første blev grundlagt af romerne i det 2. århundrede. Historisk har Navarra nydt godt af,
at den berømte pilgrimsrute der fører vandrene til Santiago.
I Middelalderen var Navarra et stærkt og betydningsfuld kongerige, som styrede, hvad der foregik, helt op til Bordeaux. Navarra har af skiftende magthavere altid været betragtet som kornkammer og en sikker vinproducent.

Vino de Crianza er et spansk vinudtryk, som fortæller
af vinen har lagret en vis tid på egetræ. Mindst 6 måneder. Mange har frivilligt sat grænsen op til 12. måneder,
og frigiver først vinen i det tredje år. Lagringen (hvor og hvor længe?) spiller en vigtig rolle for vinens karakter. Lagringen fremskynder modningsprocessen, og træet bidrager med smags-og aromastoffer.

Denne SADA crianza er sammensat med hovedvægt
på Cabernet Sauvignon, Grenacha og Merlot. Druerne er alle høstet omkring den lille bjergby Sada. Det kolde bjergklima
har stor indflydelse på det endelige resultat. Lagringen foregår på franske og amerikanske egetræsfade.


Tips til servering
Vinen er mørk næsten sort kirsebær med en læderfarvet kant. Smagen er svedsket (modne blommer) toasted, og slutter af med lidt kakao og en lang behagelig eftersmag.