2014 Guinea Fowl Collection, Sydafrika


Sydafrikanerne bryder sig ikke om, at blive nævnt blandt de nye vinnationer som fx Australien. De henviser til vintraditioner der er mange hundrede år gamle, og at de blandt andet på Napoleon-tiden var kendt for at fremstille en af de mest kostbare og søgte vine i overhovedet. Constantia hedder den. Det er en ædel sød hedvin, som for øvrigt stadig fremstilles. Men det er ikke den, der har skabt den nuværende succes
for Sydafrikansk vin. Den er blevet til på samme måde
som den vi har oplevet fra den nye vinverden.

Konceptet er ganske enkelt; man laver den vin forbrugerne ønsker og sælger den til en pris som de vil betale. Vi har denne gang valgt en vin, der understreger at historien har være med
i mange, mange år.

Afrikas sydlige spids blev rundet første gang i 1488.
Landet bag Kap det Gode Håb blev en vigtig station på vejen
til Indien. Og omkring 1600 begyndte europæerne bosættelser.
Blandt dem var folkene bag Saxenburg, som anlagde
en vingård mellem Stellenbosch og havet ved Falsebay.
Det er et af de smukkeste og mest fredfyldte steder man
kan forestille sig. Bjergene i baggrunden, vinstokkene
i snorlige rækker i bakkerne, små stråtækte bindingsværks huse. Ren idyl.
 
Saxenburg har været med helt fra starten, og har lige siden altid været kendt for at være blandt de bedste vinmagere
i Sydafrika. De har flere forskellige typer. Der hver for sig
er blandt markedslederne. Vi faldt for to vine fra deres Guinea Fowl Collection. (Perlehøne-vine). En meget smuk og noget støjende hønsefugl, der kan ses i løsdrift rundt omkring
i vinmarkerne.

Drueblandingen bekræfter det internationale snit. Denne vin består af 40% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot, 18% Malbec og 12% Cabernet Franc. Blandingsforholdet er forskelligt
år for år.

Druerne er hentet fra marker der ligger i den bedste vinkel til solen og de kølige vinde fra havet. Vinstokkene er i gennemsnit 20 år. Der tyndes ud sommeren i gennem for at få druer med den bedste mulige intensitet. Høsten starter i midten af marts og man er færdige ved udgangen af måneden.

Druerne gærer i åbne kar, uden tilsætning af svovl. Mosten/vinen pumpes over toppen fire gange om dagen.
Den malolaktiske gæring tilendebringer processen. Til sidst
1 års lagring på brugte franske egetræsfade. Vinen filtreres ganske let 6 lige inden aftapningen. 

Vinen er det man kalder et “bordeaux blend”. Den byder på masser af frugt med tydelig hindbær og kirsebær med et pift
af viol og solbær. Den er harmonisk og i fuld balance. Den er klar til at blive nydt nu.


Tips til servering
Perfekt til finere kødretter med afstemte saucer og tilbehør.