2015 La Grange Bertolet, Saint Santurnin, Frankrig


Der er masser af god vin i Sydfrankrig, der også kaldes verdens største vinhave. Det kan være svært at vælge, men man skal være opmærksom på, at der også fremstilles vine, der er ret ligegyldige. Derfor søger vi altid hjælp hos dem, der har vist,
at de ved noget om kvalitet og priser. En af vores trofaste hjælpere er Caves Languedoc Roussillon, som aldrig svigter.

Denne gang introducerede de os for folkene bag Les Vins
de Saint Saturnin. De var blandt de første til at vise vejen,
der skulle følges, for at få de bedste vine. De dikterede et lavt høstudbytte og forbød en række lokale druer i deres blandinger. Man begyndte også at interessere sig for jordbunden og vinklen mod solen. I det hele taget strammede de op i alle dele
af projektet. Ret hurtigt fik druerne ”cru status”.

Man nyder godt af et sundt og aktivt samarbejde til lokale cooperativer og mere end 30 forskellige slotte og domæner.
Der er altid ekspert bistand lige ved hånden. Vinbønderne
får råd om, hvad de skal, og hvordan de skal og hvornår.

Saint Saturnin ligger trukket lidt op i Coteaux du Languedoc’s bagland. Man har tilplantet 700 hektar med vinstokke.
Det generelle klima er tørre og varme somre. Jordbunden
er grusset og kalkrig. Bruno Raymond har ansvaret for,
at man opnår det bedst mulige resultat. Han lægger vægt på, at alle vinene har et lokalt fingeraftryk. Ellers bliver det
for kedeligt, siger han.

De har en moderne indstilling til handel. De fremstiller
kun vine, som de selv har lyst til at nyde og byde.
Det skal være vine, der umiddelbart taler til den brede
gode smag.

Til denne velsmagende, fyldige tørre vin er brugt Syrah, Garignan, Grenache og Cinsault. Kældermesteren har dikteret en lang maceration og en kølig gæring, og til sidst 6 måneders lagring på store træfade.

Vinen optræder med kraft og saft og en sart aromaer,
der domineres af røde bær. Når man spørger de lokale,
er der ingen grænser for, hvad vinen passer til.


Tips til servering
Svinekød er måske det mest nærliggende, men til gode kødretter og velsmagende oste vil den også være perfekt.