2016 Mega Spileo, Mavro og Merlot, Achaja, Grækenland


Men ikke et ord om harpiks i den forbindelse. Vi er på
klostret Mega Spileo, der nævnes blandt de allerbedste
vinerier i Grækenland. Vi er i et vinland med gamle traditioner. Engang verdens førende vinnation. Det var dem der bragte vinen til Middelhavslandene og Balkan. Senere i mange hundrede år tvunget af muslimerne  til at leve i total vinmørke. Da Grækenland i begyndelsen af 1800-tallet igen blev en selvstændig nation, gik det kun trægt med at få gang i vinavlen. Det der blev lavet, blev drukket lokalt.

Mega Spileo er et gammel kloster, der blev grundlagt i år 362. Bønderne i området, havde i en klippehule fundet et ikon af Jomfru Maria, og mente at det nok var et tegn fra oven.
De lokale munke anlagde et kloster på stedet. Der blev bygget ind i en 100 meter højklippeskrænt.

Klostrets vinmarker blev placeret på et højtliggende plateau
i gåafstand fra den ”hellige grotte”. Den tids bedste vinmagere var næsten altid munke. De havde kundskaben fra andre klostre og så havde de tiden.

Høsten blev transporteret til vinkælderen på mulddyr, hvor mosten blev presset, gærede og lagret. Vinene blev hurtigt kendte og efterspurgte, og gav munkene et økonomisk grundlag for at fortsætte det gode arbejde. I slutningen af 80’erne var det alligevel slut. Der var ganske enkelt ikke
flere munke til at tage sig af driften.

Et lokalt firma (Cavino SA) købte klostret og rettighederne
til at lave vin. Der blev nyplantet og strammet op alle vegne. Og i dag står Mega Spileo som en af Grækenlands absolutte førende vinmagere af græsk vin.

Vinstokkene står i det kølige højland. (800 til 1000 over havet). I Kalavryta regionen. Druerne er håndhøstet førte uge i oktober. 48 timers skalkontakt inden gæringen sættes i gang. Vinen lagrer 6 måneder sammen med bundfaldet (sur lie).

Mørkerød med purpur strejf. Sort frugt dominerer duft og smag hvor noget fint røget, vaniljeagtig blander sig. Meget let at drikke og at holde af.


Tips til servering
Til fjerkræsretter, kalvekød.
Gerne serveret et par grader under stuens temperatur.