2015 Pazo de Marinan, Monterrey, Galicien, Spanien


Vi skal på en spændende udflugt ud til den spanske atlanterhavskyst. Måske er vi gåede ad den berømte pilgrimsrute til Santiago de Compostella. Måske har
vi taget kystvejen og spiste masser af friske skalddyr
og skyllet dem ned med kølig hvidvin.

Vi er blevet budt velkommen i regionen Galicien, der
på mange måder er forskellig fra det vi ellers møder
i Spanien. Traditioner, mad, sprog osv. Det gælder også
vinene. Man kan blandt andet prale med, at man har noget
af det bedste hvidvin, der kan købes for penge. Man skal
kikke efter navnet Rias Baixas, et navn de fleste danske
tunger er lidt ubekvemme ved at udtale. Noget andet er,
at priserne på Rias Baixas er voldsomme. En god flaske
koster noget over 100 kroner.

På vores tur opdagede vi, at der var andre end Rias Baixas,
der var værd at stoppe op ved. Blandt andet den lille enklave Monterrey, der mod syd grænser op til Portugal. Inspireret af Rias Baixas og de bedste Vinho Verdes i Portugal, begyndte nogle af vinbønderne i Monterrey (Kongebjerget), at  tage sig lidt sammen, og kun bruge det bedste fra marken, holde udbyttet nede og lade naturen arbejde i kælderen. Resultatet er meget lovende, og vi kan kun anbefale at søge disse vine, inden det bliver kult.

Vi medgiver at det er svært at have tiltro til en vin med
så grim og intetsigende en etiket, men vi kan love at der
venter en god vinoplevelse. Albarino er navnet på druen bag succesen. Når den er bedste optræder den med stor elegance og en indsmigrende lækker moden frugt, meget delikat og med en lang og mundrensende eftersmag.

Der er brugt tre forskellige druer til denne blanding. Vi har ikke kunne få oplyst blandingsforholdet. Der er Albarino der bidrager med en imødekommende aroma af sommerblomster, fersken og citrus. Så er der lidt Treixadura i. Det er den der giver en let krydret, blød, silkeagtig duft og smag. Hovedparten i blandingen er Godello, som oprindelig er fra Madeira. 
Den giver både syre, fylde og karakter til vinen.


Tips til servering
Den skal serveres kælderkold af store glas og nydes til alt det gode fra havet. Vinbonden bag vinen mente at den kunne drikkes til alt. Men særlig en god paella ville være lækkert.