2015 Rubiolo Montepulciano d'Abruzzo, Italien


Tidligere var man kendt for at være underlevarandør
til andre vinområder. Blandt andet til naboen i Toscana
som var en vigtig kunde. Det var kooperativerne der dominerede produktionen. Der blev spekuleret i mængder
frem for kvalitet. Ind i mellem var der nogle få fremsynede,
der viste at det godt kunne lade sig gøre at lave vine med personlighed. Det gav flere og flere af vinbønderne modet
til selv at forsøge sig, og Abruzzo har hurtigt fundet sin plads hos den moderne  forbruger, og er i dag en vigtig leverandør især til Nordeuropa, hvor vinene passer fint til mad, klima
og forventninger.

Man skal bare finde de rette mennesker at handle med.
Vi er glade for vinene fra Agricole Gussalli Beretta. De har været i gang i lang tid. Vingården ligger for foden af bjergene ved Vomano floden, ca. 2 kilometer fra Adriaterhavet og mindre end 20 kilometer fra Gran Sasso bjergene, hvor det højest punkt er 2920 meter.

Her finder man et ideelt vinklima, som man forstår at udnytte. De kølige briser fra bjergene og havet giver karakter til vinene, og sørger for at de aldrig "sveder". Jorden har en fin sammensætning af grus og kalk, og har vist sig at være den perfekte ramme til kvalitetsambitionerne. Sammen med en stor forståelse for de forskellige mikroklimaer er man hos Orlandi
i stand til at lave vin der tilfredsstiller de mest forvænte ganer.

"Montepulciano" lyder bekendt for de fleste. Og det lyder som noget, man godt kan lide. De lokale er ret ligeglade med at vi forvekslede byen i Toscana med druen af samme navn. I Abruzzo er det en drue her i en 100% udgave, og fra vingårdens bedste Montepulciano mark. Målet er og har altid været, at ofre alt på at få det man vil kalden en ekstraordinær god kvalitet med alle de egenskaber det indebærer. Det er lykkes. Man oplever en vin med en smag og stor personlighed som er sjælden for så ung en vin.

Druerne blev håndhøstet i midten af oktober. Efter gæringen lagres den unge vin 6-8 måneder på små fade.

Purpur. Intens. Den primære aroma domineres af moden frugt.
Kroppen er fyldig med god balance.


Tips til servering
Utrolig velsmagende og let at drikke. Til svinekød, sammenkogte retter.