2013 Il Cedrone, Veronese, Cantina di Negrar, Rosso Veronese, Italien


Smagen er bekendt. Alle elsker den. Den har totalt ændret vores forventninger til de Norditalienske vine. Il Cedrone er
et godt bud.

Det er en Rosso Veronese fra bjergkæden der omkrandser Valpolicella. Vi er i området mellem Verona og Gardasøen. Bjerget virker som en stor beskyttende mur, der giver læ
for de kølige vinde fra nord.

Allerede romerne opdagede og udnyttede det gunstige mikroklima, og lavede fremragende vin på druerne fra skråningerne. De noterede sig, at her kunne det aldrig gå galt.

Foruden vinmarkerne kan man glæde sig over en fantastisk naturpark med et rigt dyre- og fugleliv. Man kan blandt andet være heldig at se en meget sjælden fugl Il Gallo Cedrone, som ellers ikke har vist sig i flere årtier. Den er illustreret på denne vins etiket. Vingården giver et beløb per solgte flaske til et projekt som skal støtte den truede fugl. Samtidig gør producenten Cantina de Negra opmærksom på sit store engagement i naturpleje og dyrevelfærd.

Vi er så tæt på Valpolicella distriktet, at det er svært at se og smage forskel på den vin der tilbydes.

Drueblandingen 80% Corvina Veronese og 20% Rondinella er den samme som vi kender fra Amarone og Ripasso. Men il´Íl Cedrone benytter ikke tørrede druer. Derfor er vinen ikke en sødmefuld alkoholrig bamse som slår benene væk under en. Den er elegance, harmoni med stor velsmag.

Altså en klassisk vin til mad med en elegant tørhed, god frugt og noget at tygge på.

Høsten af druerne til Il Cedrone starter i den sidste halvdel
af september. Det sker ved håndkraft og i små kasser så druerne ikke beskadiges. Der sorteres på  marken og i kælderen. Kun fuldmodne druer slipper videre i systemet. Temperaturen kontrolleres hele gæringen igennem og overstiger aldrig 28 grader. De første ti dage stødes skallerne ned i mosten 3 gange og dagen. Det giver vinen en flot farve
og en stor frugtkoncentration.

Lagringen sker først på ståltanke og de sidste tre måneder
på store træfade. Denne proces modner og udvikler vinen uden at det går ud over friskheden og frugten.

Blank, flot rubinrød i glasset. I næsen krydderier, vanilje, skovbær og blomme. Smagen er blød og rund med modne tannier.

Medium fylde med pæn frugtsødme der præsenterer sig fint samme med lidt frisk vinsyre. Lang krydret eftersmag.


Tips til servering
Perfekt til alle kødretter, kogt stegt og grillet. Op i glasset med vinen. Og så store mundfulde. Skål!