2015 Pinot Grigio, Brolo, DOC Garda, Italien


Vi har vænnet os til, at der er et vist overraskelses moment når der skænkes Pinot Grigio i glasset. Det er den italienske udgave af det franskmændene kalder Pinot Gris. Druesorten kan være meget aromatisk, syrefattig, fedmefuld  og nærmest likøragtig. I andre udgaver optræder den spinkel, slank og syrerig. Vi bryder os egentlig ikke om vinene i disse yderzoner. Vi foretrækker de fyldige tørre typer, som er lavet for at blive nydt sammen med mad.

Vi skal en tur til Gardasøen. Noget vi altid glæder os til. Vinbønderne er fulgt godt med tiden, uden at gå på kompromis med autentisitet og kvalitet. En af dem der har mest succes med at forene det bedste fra fortiden med det der er muligt i dag, er Marsadri familien. De grundlagde deres vinhus i 1879.  Den oprindelige vingård ligger i centrum af den lille Raffa landsby. Fornyligt flyttede man til nye og større faciliteter på Strada Statale. Det var oldefar Vincenzo Marsadri (som i dag er i 80’erne) der pressede på for at udvide strikturen så man kunne imødekomme den stigende efterspørgsel. Cantina Marsadri drives i dag af Vincenzos datter Laura. Hendes mand er tidligere professionel folboldspiller.

Vingården ligger få kilometer fra Gardasøen, øst for Brescia. Produktionen foregård nu i et moderne vinhus. Men intet laves om, før der er noget bedre at sætte i stedet. Man arbejder med stor respekt for traditionerne og for den smukke natur. Bæredygtighed spiller en stor rolle og vingården er nærmest selvforsynende med solenergi fra solpaneler monteret på taget. Cantina Marsadri blev som en erkendelse for deres arbejde optaget i Italiens ”Registro Italiano Impreses Storiche (historisk ejendom og produktion). Siden 2010 har man åbnet et lille bibliotek ved vingårdens butik. Her kan forfattere, forskere og kunstnere præsentere deres værker.

Pinot Grigio stortrives i det milde klima omkring Gardasøen. I modningesperioden kan man dagligt se familien i marken. De sørger for at druerne høstes på det rigtige tidspunkt, så de får den halvtørre fyldige karakter, som de mener at en god Pinot Grigio skal have. Gylden i glasset med en fin duft af nødder og gule æbler. Smagen er fyldig tør med lidt manko og sommerblomster.

Tips til servering
Perfekt som aperitif. Eller som ledsager til pate, pastaretter, lyst kød og fjerkræ.