2014 Montepeyroux Les Terrasses Reserve Languedoc, Frankrig


Languedoc er Frankrigs største og mest produktive vinområde. Vi er i det sydfranske i Coteaux du Languedoc, i det der lokalt kaldes ”Antique Septimanie”. Vinmarkerne strækker sig fra kysten ved Narbonne til udkanten af Nimes og ind i baglandet. Det er et område rig på historie. Landsbyen Montepeyroux, hvor denne vin er hentet, ligger dybt inde i Coteaux de Languedoc godt beskyttet af Mount Baudile, der er et af Cevennernes markante forbjerge. I 15-hundrede tallet var det den magtfulde biskop af Montpellier’s sommerresidents. Han lavede noget af det bedste vin i hele Sydfrankrig. Det i sig selv gav ham ekstra magt.

Der er ingen tvivl om, at Montepeyroux-området i dag er en af de appellationer der står for kvalitet og vine med personlighed. De vinbønder der forstår at udnytte de muligheder jordbund og klima byder, får imponerende resultater der er værd at gå efter. Jorden er kalkholdig og fyldt med småsten. ”Fattig jord” ville en dansk kartoffeldyrke mene, men som vinjord er der ikke noget der er meget bedre. Lige bag den smukke landsby (Montepeyroux) rejser bjerget sig op i højder, hvor klimaet er for koldt til at dyrke druer til vin.

To sorter dominerer. Det er Syrah og Grenache og de udgør hvert år grundstammen i den færdige blanding. Der høstes både maskinelt og manuelt. Man har ikke bemærket nogen forskel på om druerne håndhøstes ellers rystes af. Vinifikationen foregår helt traditionelt, hvilket inkludere en lang skalkontakt.

Vinen bundfælder naturligt på tank og tappes på flaske i det tidlige forår. Smuk mørk ruby i glasset med meget ekspressive aromaer som på en og samme tid optræder både med florale undertoner og fine krydrede nuancer. Munden overvældes af en vidunderlig saftig og moden solbærsmag, der får karakter af en fin frugtsyre.

Tips til servering
Lokalt serveres denne type vin til vildt. Og de anbefaler at nyde den ved en serveringstemperatur på 15 grader. De fleste danskere vil mene, at det er lige kølig nok. Erfaringer viser at kuldechokket kan ødelægger oplevelsen for den uøvede. Et par grader under stuens temperatur er fornuftigt at starte med og så kan man bedømme reaktionen og handle derefter næste gang.