2013 E.S. Vino, Bonardo, Tupungato, Mendoza, Argentina


Der er stor fokus på argentinsk vin. Og særlig på vinene fra Mendoza. Ikke det der kommer fra det lave område omkring byen, men det der kommer fra  højderne bag Mendoza. En stenede højslette bredder sig ud foran os.  Man har indtryk af uendelighed. Andesbjergenes sneklædte tinder rejser sig som et magtfuldt bagtæppe. Det er dramatisk og næsten uvirkeligt. Lige foran os og nærmest til at gribe om ser vi vulkanen Tupungato. En sovende kæmpe, der sidst var i udbrud i 1987. For foden af bjergene og i 1200-1400 meters højde står vinstokkene i lange lige rækker.

Der er kamp om pladsen. Det er her den ambitiøse vinbonde ønsker at arbejde. Det har trukket mange dygtige folk til. Samtidig er der opstået en indbyrdes kamp om at lave den bedste vin. En af dem der har mest succes er Roberto Luka. Han var eksportdirektør for et af de store vinhuse i Mendoza og samtidig præsident for argentinske vine.  I den egenskab rejse han meget rundt i vindistrikterne. Han var ikke i tvivl om, at fremtiden lå for foden af Tupungato. I 1997 etablerede han sig her sammen med en partner. Vinene blev rosende omtalt. Efterspørgslen steg og det betød flere udvidelser.

I 2004 åbnede han en ny Finca (vingård). Den fik navnet Sophenia efter hans datter Sophia og partnerens datter Eugenia. De fik til opgave at gøre Tupungato kendt for endnu flere. Det er lykkedes til fulde. I 2014 blev Sophenia Family tildelt Gold Trophy, som er branchens mest betydningsfulde hæder. Det har skabt megen omtale og en kundekreds fra mere end 25 lande. Filosofien er ganske enkel. Man går efter enkeltdruevine og understøtter hver drues bedste egenskaber. Man forsøger at bevare frugtens koncentration  maksimalt. Fremhæver den friske sprøde syre. Fadsmagen fra de franske og amerikanske egetræs lagringsfade, dæmpes til det nærmest umærkelige Bonarda er den næstmest plantede druesort i Argentina. Og derfor optræder den i mange skikkelser. Når den er arbejdsdrue får man en frisk, let drikkelig bondevin, der skal drikkes kølig og af store glas i store slurke. Men er vinbonden lidt mere ambitiøs, holder han udbyttet ned, og giver vinen lidt mere tid på tank.

Denne Bonarda har personlighed. Tæt mørk i glasset. I næsen en snert  af bitre kirsebær, en god druesødme giver fylde. Moden frugtsmag med fine krydderier. Den har en lang eftersmag der er let at genkende.


Tips til servering
Til alle kødretter, når man ønsker et godt glas rødvin, som ikke er lige som de andre.