2014 Château La Pierriére, Castillon, Frankrig


Bordeaux-folket havde vænnet sig til, at der altid var fuld fokus på dem og deres produkter. Men de seneste ti år, har de måtte acceptere, at dele den internationale opmærksomhed med den nye verden. Ja i nogle tilfælde er de endda blevet overhalet inden om. Reaktionen har ladet vente på. De skulle først diskutere det urimelige i, at blive sammenlignet med ”andre”. Nogle blev sure og sagde, at det så også kunne være lige meget. De ville sælge deres slot, men opdagede at priserne var faldet dramatisk. De kloge fandt sammen, og blev enige om at hæve den generelle kvalitet. Og samtidig holde et fornuftigt prisniveau.

Det ser og smager vi resultatet af nu. Denne slotsaftappet Château La Pierriére er moderne velsmag skabt på traditionel håndværk. Historien er i orden. Château’et blev grundlagt i 1300-tallet. Og i bøgerne kan man se, at der har været lavet vin lige siden. I 1607 købte De Marcillac familien slottet. I dag er Oliver De Marcillac der har ansvaret for slot og produktion.

Familien har i mere end 150 år haft en nært samarbejde med Bordeauxkøbmanden Kressmann, som fortæller, at De Marcillax familien er meget loyal og blandt deres bedste leverandører. Château La Pierriére ligger i nabokommunen til Saint Emilion med under en kilometer til skellet.  Det er samme ”terroir”, samme druesorter, samme arbejdsprocesser . Derfor er det ikke overraskende, at de bedste vin fra ”naboen” er lige så gode. Oliver har 40 hektar at gøre godt med. 80% af det der står på marken er Merlot, 15% er Cabernet Franc og 5% Cabernet Sauvignon. Og det er som regel også forholdet i den endelige blanding. Vinstokkene er i gennemsnit 35 år og behandles nænsomt med ”grønne hænder”. Der sorteres både i vinmarken og når druerne er høstet. Ellers en hel traditionel gæring på temperaturregulerede fade.

Slottet ønsker en vin der kan nydes helt ung. Derfor kun en kort lagring på fad. Smuk i glasset. Bordeaux farvet – hvad ellers! Sorte kirsebær med et ruby glimt. Vinen er meget imødekommende  med koncentrerede frugtaroma signaler. I munden rank og tør, domineret af en silkeblød fylde og en lang, god velsmag. Det er en vin alle vil kunne sætte pris på. nyde.


Tips til servering
Til et godt stykke kød med ikke for larmende tilbehør.