2014 Boldrino Rosso Conero, Sanrocchetto, Marche, Italien


Vi er i Mellemitalien og i kystområdet ud til Adriaterhavet. Hovedbyen hedder Aacona. Vinmæssigt har de ikke været ret meget fremme i Danmark. Når man endelig er støt på en Marchevin, har den højst sandsynlig været hvid og tappet på en amforalignende flaske. Det er Verdicchio dei Castelli di Jesi, som vi for øvrigt også har i vores sortiment. 

Regionens mest efterspurgte rødvin hedder Rosso Conero. Det er en historisk vin. Det skulle stå til troende at Hannibal, da han et par hundrede år før Kristus, var på vej med sin hær mod Rom, sørgede for at krigerne fik rigelig Rosso Conero til alle måltider. Selv hestene fik en stor spand vin hver. Historien har sat sig så meget fast, at de lokale stadig er overbevist om, at et dagligt indtag af Conero giver styrke og kraft.

Området der har ret til betegnelsen ”Rosso Conero” er ikke ret stort. Der er kun 250 hektar og de ligger samlet på Conerobjerget skråninger. Vinene regnes for de bedste  i Marche-regionen. Signatur-druen er Montepulciano. Loven påbyder at der mindst skal 85 % i den endelige blanding. De resterende 15% kan være Sangiovese.

Sanrocchetto vineriet bruger altid 100% Montepulciano. De vil gerne vise verden, at der her er tale om en topklasse drue, der kan klare sig på egen hånd.

Selv om der ikke produceres ret meget af denne vin,  er kvaliteterne ret forskellige. Der findes ambitiøse vine med et stort lagrings potentiale  og der er  unge frugtrige let drikkelige vine, der er klar til at blive nydt her og nu. Vi har valgt en af sidstnævnte.  Vinbonden fortæller, at vinen smager godt nu, men han lover alle, at den også nemt kan tåle at ligger et par år eller tre. Den vil udvikle nuancer der er værd at vente på. De der ikke tør løbe denne risiko, får alligevel en god vinoplevelse.

Druerne høstes når de er ensartet fuldmodne. De sorteres på marken og i kælderen. Stilkene fjernes og druerne kværnes let. Et par døgns udblødning inden gæringen sættes i gang. Skallerne får lov at været med til festen i ti dage, inden de sies fra. Omstikning og  derefter et halvt års fadlagring. Farven er brillant, dyb ruby med et purpur skær. Næsen fyldes med moden frugt og typiske kirsebæraromaer. Fyldig tør med en imponerende blødhed, dæmpet garvesyre og insisterende lang eftersmag.

Tips til servering
Vinbonden fortæller at kombinationen af hans vin og stegt kød hørrer til i den perfekte verden.