2014 L'oie du Perigord, Merlot, Sydvestfrankrig


Merlot er den toneangivne drue for de røde vine i Perigord. Lige som den også er dominerende i Bordeaux. Alt efter hvordan man behandler den, kan Merlot omdannes til en frugtbombe, der skal nyde mens den er ung og frisk, eller til en markant gemmevin med masser af garvesyre. Vores vinbonde  har lavet en vin der skal drikkes her og nu. Man har gjort alt for at bevare frugten pæn mørk ruby med fine violette kanter. Saftig frugtaroma med en tiltalende vinøsitet. En vin man har lyst til at nyde i store slurke. Det er ikke vinen til gåselever, men til dansk sommermad både det kolde og det varme.

Perigord er uden tvivl den smukkeste og mest velsmagende region i Frankrig. En tur gennem Dordognedalen åbenbarer  terrasseinddelte skråninger og plateauer med dale som hele tiden overrasker. Store solsikkemarker, eventyrlige slotte, elegante herresæder, fredelige klostre og små hyggelige landsbyer er en del af det landskab, hvor mennesker har boet siden forhistorisk tid.

Perigords vinrute går gennem det gastronomiske bagland. Det er her grisene snuser store sorte trøfler op til overfladen og det er her Cèpe¹en (Karl Johan-svampen) er bedst. Krydderurter og frugthaver, tobaksmarker, valnøddetræer og blommer driver af frugt. Hver lille by laver sin egen ost, og i de små floder står ørreden. Alle steder går store ande-og gåseflokke, først og fremmest for leverens skyld. Resterne sælges som confit, andebryst og kråsesuppe.

"L'oie du Périgord" betyder gås fra Périgord og er blot en erindring om, hvor vi er henne i Frankrig. Det har ikke noget med gåsevin at gøre. Det er bare et hyggeligt navn til en vin fra Perigord.

ChâCentret for vinhandlen i Perigord er den fine gamle Bergerac by. En statue af Cyrano de Bergerac står og skuer ind over det lille torv.  At den gode Cyrano er placeret her er noget af en tilsnigelse, for hans "Bergerac" har intet med dette lille sydvestlige hjørne af Frankrig at gøre. Til gengæld er nærheden til Bordeaux meget genkendelig. De er jo naboen, og deler det samme klima og tankegang. Og samme druer.

Merlot er den toneangivne drue for de røde vine i Perigord. Lige som den også er dominerende i Bordeaux.

Tips til servering
En vin man har lyst til at nyde i store slurke. Det er ikke vinen til gåselever, men til dansk sommermad både det kolde og det varme.