2012 Alento Tinto, Alentejo, Spanien


Der i perioden lige før vi indtrådte i den europæiske union, var portugiserne dominerende på det danske vinmarked. Mere end 50% af det vi drak kom fra Portugal. Fordi det var billigt og fordi producenterne var i stand til den gang at ramme den danske smag, det vil sige den lidt fyldige sødmefulde stil. Det hele ændrede sig fra den ene dag til den anden, da vi kom i EF/EU.

Det var startsignalet til, at vi nu på vinsiden skulle være frankofile. I de næste tyve år var 3 ud af 4 flasker franske. Vores smagsvaner ændrede sig åbenbart lige så hurtigt. Portugal blev efterladt med en markedsandel på under to procent. Og der er de stadig. Man kan syntes, at de skulle have prøvet at fastholde noget af deres position. Ha' kæmpet lidt for det, men de tog det stille og roligt.

De syntes tilfredse med deres tilværelse. Og med deres vin. De kunne ikke drømme om, at drikke noget andet selv. Hvad udlandet måtte ønske, interesserede dem ikke ret meget. Kun langsomt opstod der en lille erkendelse af, at man måtte tænke nyt, hvis man skulle have en lille bid af eksportkagen. Og det er først med den nye generation at portugiserne er begyndte at efterkomme den moderne forbrugers ønsker.

De ved nu, at grundlaget for succes skabes på marken. Når der genplantes er det kun med de bedste druesorter. Udbyttet holdes ned, for at koncentrere smag og aroma. Der sorteres og selekteres. Der er blevet gjort rent i kældrene. De gamle fade er blevet smidt ud og nyt udstyr er sat i stedet. Det er forstandige folk der tager sig af omdannelsen af druerne til vin. De har ofte en ønolog uddannelse bag sig. De er internationale og udveksler ideer og tanker med kollegaer fra hele verden.

Det er næsten udelukkende fra disse moderne portugisere, at vi får eksportvinen i dag. Det gælder også denne glimrende "tinto" fra en ung vinmager i Alentejo.

Alentejo betyder på den anden side af Tejofloden - set fra Lissabon. Det er indlandet der grænser op til Spanien. Beja er hovedbyen. Det var her kimen til Nellikerevolutionen i 1974 blev lagt. Det er også i dette område mange danske landmænd købte jord i begyndelsen af 1980'erne i håb om at Portugals medlemskab af EU i 1985 ville give en sikker gevinst. For de fleste blev det en skuffelse. Det er også i Alentejo, at der er den største koncentration af korkplantager. Men de har svært ved at se nogen fremtid i en tid, hvor bag-in-box vin og kapsler vinder frem.

Vores vinmager hedder Luis Louro. Han startede med at arbejde for sin far på familiens vingård (Quinta do Mouro). Seks år blev det til. Så mente han at han var klar til at stå på egne ben. Det var i 2004. Han blev støttet af familien og en god bank. Han etablerede sig i Estremoz en lille by i Alentejo, og kaldte vingården Adega do Montebranco, og fortalte til hvem der gad høre på det, at han var Portugals fremtid, og at han kun ville producere moderne vine med et tydeligt portugisisk fingeraftryk. Derfor ville han udelukkende bruge portugisiske druer, og præsenterer dem i en saftig, frisk frugtramme.

Hvis man ikke har smagt portugisisk vin siden de glade dage i begyndelsen af 1970érne, så vil man blive meget overrasket over denne vin. Og glædeligt overrasket er vi sikre på. Den er mørk ruby i glasset. Tæt og saftig i næsen med en fin duft af modne blommer og en fornem indre varme. Solid og velbygget. Fint krydret. Der er noget at tygge på. Den smager simpelthen bare godt.

Tips til servering
Det er vinen til kraftige og krydrede retter - til grillen og simremad.