2011 Passa, Quinta do Passadouro, Douro, Portugal

Historisk er det portvinen, der har gjort Douro kendt og elsket. Der findes næppe smukkere vindistrikt. Vinstokkene er sat på tusinder af terrasser hugget ind i de stejle klipper, der fører ned til Dourofloden. Med passende mellemrum dukker små vingårde frem på skråningerne. Det er her druerne bliver til port eller til superrødvin. Ligegyldigt hvad man søger, er det de samme druer der benyttes. Og den samme jord og de samme mennesker der står bag.

Quinta betyder vingård på portugisisk. Vi besøger Quinta do Passadouro der ligger på venstre bred af Pinhao-floden lige før den løber ud i Douro. En belgier Dieter Bohrmann købte i begyndelsen af 1990’erne vingården. Han indgik et samarbejde med lokale kapaciteter, der skulle hjælpe med produktion og salg. Ti år efter følte han sig rede til at stå alene. Passadouro skulle nu klare sig på egen hånd. En ung lovende vinmand Jorge Borges blev ansat. Han havde en ide om at modernisere de røde Dourovine. Frugt, saft og fylde skulle dominere oplevelsen, men der skulle også være plads til elegance og finesse.

[ Jorge Borges er nu medejer af Quinta do Passadouro og udgør sammen med sin vinuddannet kone Sandra et stærkt team, der hele tiden stræber efter det ultimative. ]
 
Vinmarkerne er blevet moderniseret. Det har betydet lavere udbytte, og højere kvalitet. Alt det gamle i kælderen er blevet erstattet med, som det hedder på nydansk ”state-of-the-art equipment”. Vinen bliver til i top hygiejniske forhold. Der bruges udelukkende små franske egetræsfade til lagring.

Denne Passadouro årgang 2011 er blandet af Touriga Franca, Tinta Roriz og Touriga Nacional. Man kan sikkert godt få vredet blandingsforholdet ud af vinmageren, men det er vores erfaring, at det ændre sig fra år til år. Det er også en kendsgerning at mange Quinta’er har nogle række med gamle vinstokke. De kan både være 50 og 100 år gamle. De er ofte svære at definere, men kvaliteten er der bestemt ikke noget i vejen med. Tværtimod. Vi har også oplevet at de forskellige druesorter er blandet ved modtagelsen, og derfor vanskelige at få ind i et regneark. Det skal ikke forstyrre tankerne. Man kan have helt tiltro til vinmagerens næse og gane. Især Jorge Borges’. Alle vil kunne smage at det er en ganske særlig rødvin han har sendt os.

Mørk og tæt i glasset. Som vi havde forventet os af en god Dourovin. Aromaen melder sig imødekommende med intense krydrede undertoner, sort frugt og vilde blomster. Smagen er fyldig, saftig og koncentreret med en lang insisterende eftersmag, hvor der dukker mørk chokolade og lidt solbær op.

Tips til servering
Til kraftig og krydrede kødretter. Perfekt til ost af alle slags.