2011 Ikella, Bodega Melipal, Malbec, Mendoza, Argentina

Når vi besøger Mendoza, har vi oftest være i Chile først. Mellem Santiago og Mendoza er der vel kun et halvt hundrede kilometer i luftlinie, men til gengæld skal man forcere nogle af de højeste bjerge i verden. Ved byen Los Andes er et af de meget få pas der forbinder de to lande. Det ligger i en højde på mere end 3000 meter. Turen op over er dramatisk smuk med klippepartier og rivende floder. Det er smalle veje. Ingen overhalingsbaner. På en gold klippevæg er der 29 serpentiner sving. Flere steder er der flotte kik til den vestlige verdens højeste bjerg Aconcagua (7 kilometer højt) og på toppen mødes man af en stor tyrkisfarvet sø og grotter malet af naturen i stærke farver. Der er også en kirkegård for de bjergbestigere der er døde i bestræbelserne på at nå toppen.
Vejen ned mod Mendoza er mindre dramatisk, men ikke mindre smuk. Landskabet skifter hele tiden karakter. Nogen steder er det sten det hele. Træerne begynder at dukke op, men selv med store skovområder virker landskabet på ingen måde frodigt. Først når vi kan se Mendoza langt ude i horisonten, begynder vinmarkerne at dukke op. Vi er i det der kaldes det høje Mendoza omkring 1000 meter over havet. Det er fladt som en pandekage. Man har slet ikke fornemmelsen af højden. Men det er her oppe det sker. Det er vinene herfra der har gjort Mendoza kendt som kvalitetsområde.
Det er et meget tørt område. Under 200 mm om året. Derfor er kunstvanding nødvendig. Det sker med smeltevand fra Andesbjergene der står som et markant bagtæppe for vinmarkerne. Nattekøligheden er en vigtig faktor. Indirekte har det givet navn til denne vin. Ikella er det lokale ord for poncho. Et tæppe med et hul i. Let at få af og på, og god til at give kroppen varme.

[ Bodega Melipal er blandt de unge vinhuse, der har set mulighederne i Lujan de Cuyo, der er appellationen for de bedste Mendoza-vine. ]
 
Man har store ambitioner. Det er bedste Malbec klon der er sat. Druerne håndhøstes og bæres i hus i 18 kg kasser. Det er naturens egen gær der får lov at omdanne mosten til vin. Halvdelen lagre på små amerikanske træfade, den anden halvdel lagrer på tank sammen med resterne fra vildgæren. Ingen pumper i processen. Alt sker ved egen tyngdekraft.
Man er ikke i tvivl om, at det er en stor vin når den skænkes i glasset. Næsen er intens med saften af rød frugt, jordbær, blomme og hindbær. Lidt viol dukker op. Det er en vin med stor balance mellem frugt og tanniner. Den fornemmes blød og rund uden at miste kant. En lang fornøjelig eftersmag.

Tips til servering
Hvis man står med en stor argentinsk bøf vil Ikella være en naturlig ledsager. Til alt kød simpelhen.