2011 Capo Ferrato, Cannonau di Sardegna DOC, Italien

Som andre øer i Middelhavet så bliver Sardinien også kaldt solskinsøen. Hvem der kan byde på mest solskin veksler nok lidt fra år til år, men alle Middelhavsøerne får tilstrækkelig sol til at skabe fuldmodne druer. Og det er den vigtigste forudsætning for at kunne producerer god vin. Hvem der så er bedst er et åbent spørgsmål. Vi tager en tur til Sardinien, for at se på, hvad de bruger de mange solskins time på.

Vi huske tilbage på de første besøg, hvor vi blev præsenteret for en masse tunge og alkoholrige røde vine uden mindste finesse. Den lokale efterspørgsel efter disse vine var stor nok til, at ingen bekymrede sig om at ændre vinenes karakter. Men da man opdagede at vinsmagen også ændrede sig i Italien, kom man hurtigt i gang (det vil sige, at nogen kom hurtigt i gang) med at få etableret ny teknik. Det betyder at der faktisk findes to hovedudgaver af alle vintyperne. Tag fx denne Cannonau di Sardegna. Cannonau henviser til druen, som for øvrigt er øens stolthed. Og vokser over alt. Altså en Cannonau fra Sardinien. Dem der stadig laves traditionelt på sent høstede druer der macereres over længere tid og uden nogen form for temperatur kontrol, og gærer sammen med stængler og stilke bliver til sødmefulde, syrerige alkoholbomber der har let til oxidering. Den moderne type er lavet på druer der høstes tidligere, der afstilkes inden gæringen. Skallerne får kun lov til et kortere ophold sammen med mosten, og man sørger for at man hele tiden har kontrol med temperaturen.

[ Det giver en vin med en helt anden figur, slankere, fastere i kødet  med en behagelig kølighed og elegante tanniner. ]

Kan man så på etiketten læse sig frem til, hvilken typer Cannonau der er i flasken? Nej det kan man ikke. Man må kende producentens intentioner.
Vores Cannonau kommer fra Cantina Castiadas og druerne er hentet fra den underappellation der hedder Capo Ferrato. Et område der historisk mest har været kendt for Passito-vine (vin af rosiner). Selv om Castiades Cannonau er på den moderne side, så har de ikke helt glemt gamle dyder. Der er en landlig saft og kraft i vinen som gør det til en god vinoplevelse.

Cannonau udgør 95% og for lige at vise at moderne tider også er kommet til øen, er der 5% merlot i blandingen. Vinstokkene er i gennemsnit 20 år gamle og rødderne står i granit der suger varme til sig.

Høsten var i de sidste dage af september. Håndhøstet. Stilkene fjernes og druerne kværnes og bringes til gæring under temperatur kontrol. Derefter 6 måneder på tank, hvor vinen får lov at bundfælde sig ved egen kraft. Og så er vinen klar til at blive tappet på flaske.

Og den er drikkeklar når vi sender vinen til dig. Læg mærke til den flotte rubinrøde farve, og duften af vilde urter og krydderier. Tør og fyldig. Smager af en masse.

Tips til servering
Det er en vin der klare det krydrede middelhavs køkken. Nyd den af store glas og ikke lunken.