2012 Herdade do Peso, Vinha do Monte, Alentejo, Portugal

En tør, hvid, elegant, stilren hvidvin der bekræfter at Portugal er blevet et moderne vinland. Vinen er skabt med stor respekt for naturen og al den viden og kærlighed der er sparet op gennem mange generationer i vinens tjeneste.
Det er Sogrape Vinhos der står bag. De er uden konkurrence Portugals største vinhus, med vingårde ikke bare rundt i Portugal, men i hele verden.

[ Alle steder er de respekteret og med til at sætte høje krav til kvaliteten. Uden dem ville Portugal ikke være nåede så langt som nu. ]

Succeen er skabt i vores tid. Bedstefaren til den nuværende chef, var ”opfinder” af den berømte rosé Mateus, som i mange år var verdens største mærkevarevin. Der kom penge til familien, og de blev investeret i kvalitetsvinhuse, der skulle sikre fremtiden for familien. 

Årgang 2012 var et forholdsvist tørt år, men der kom alligevel regn nok, så det aldrig blev noget problem. Det tørre og varme vejr gav knopskydning allerede i marts. De høje temperaturer fortsatte gennem hele foråret. I maj kom kraftig regn, der fik vinen til at gro helt uhæmmet. Blomstringen foregik heldigvis inden regnen kom. Sommeren var varm og tør. Da høsten gik i gang i slutningen af august, kunne alle se, at der hang en god årgang på vinstokkene.

Druerne - lad os bare nævne dem: Antào Vaz, Roupeiro og Arinto. De blev håndplukket separat efter sort og modningsgrad. I vineriet blev klaserne afstilket og kværnet ganske let for at frigøre den bedste del af mosten. Derefter tankgæring under temperaturkontrol i ca. 15 dage. Den unge vin smages og bedømmes og den endelige blanding foretages. Vinen lagres på rustfri ståltanke. Inden aftapningen på flaske klares og filtreres vinen, så den er parat til at blive nydt mens den har sin ungdoms friskhed i behold. Lad os kalde det et år eller to. Større hastværk behøver det ikke at have, men på den anden side så gør man heller ikke noget forkert ved at sætte den på bordet i weekenden.

Herdade do Peso Vinha do Monte byder på en autentisk duft af Alentejo, det vil sige lime og friske krydderier. Farven er lys med et fint citrus skær. Smagen er livlig med en passende blanding af syre, mineraler og frisk frugt.

Tips til servering
Den gør sig fint på egen hånd som aperitif. Og selvfølgelig som fiskevin, frokostvin til kold kød ol.