2010 Vinorum Malbec Reserva, Lujan de Cujo, Argentina

Andesbjergenes sneklædte bjergtoppe står som et magtfuldt bagtæppe for den argentinske millionby Mendoza. Ingen højhuse, skyggefulde træer i gaderne, fortovsrestauranter og store grønne pladser. Man fornemmer et tydeligt sydeuropæisk præg. Italienerne kom i stort tal til byen i slutningen af 1800-tallet, og det er dem, der har udviklet vindistriktet.

På et tidspunkt var det verdens største. For bare en generation siden lavede man dobbelt så meget vin som nu. Kvaliteten var jævn, det var mængderne, der talte, ingen stillede krav. Det gør man nu. Vinmarkerne, i det meget varme område lige udenfor byen, nedlægges stille og roligt. Det er svært, for ikke at sige umuligt, at få den rette balance og koncentration i druerne, når temperaturen over sommeren flere gange rammer 40 grader.

Derfor flytter flere og flere kvalitetsbevidste vinbønder op i højderne en halv times kørsel uden for byen. Lujan de Cujo er blevet en af de mest eftertragtede adresser. Man kan kalde det Mendoza's "Medoc". De fleste af de førende producenter har vinmarker her.

Vi er mere end tusinde meter over havet. Nætterne er kølige og dagene fornuftigt tempereret. Det er de ideelle betingelser for vinavl. Der er dog et lille problem, det regner kun ca. 200 mm om året. Desværre kommer al væden i perioden lige før høsten, og ofte i form af kraftige haglbyger.

På få minutter kan de klæde en vinmark af, og efterlade nøgne stokke og grædende vinbønder. Forsikringsselskaberne vil ikke være med, og derfor har flere særligt udsatte været nødt til at bekoste etableringen af kraftige nylonnet, der dækker og beskytter. Men det er det værd.

[ Hele verden er på jagt efter de gode Lujan de Cujo vine og allerhelst dem, der er lavet på Malbec ]

De er stadig til at betale, men vi forudser, at det snart bliver en mangelvare, der befinder sig i den dyre ende.

De fleste vinhuse i Mendoza og omegn er ret store med en betydelig produktion af både skidt og kanel. Vi har valgt et lille vinhus, der har den idé, at de kun vil lave lidt, men godt. Alt deres vin er fadgæret og fadlagret. De har kun "reserva-kvaliteter", så det er så let.

Hele verden er på jagt efter de gode Lujan de Cujo vine og allerhelst dem, der er lavet på Malbec. De er stadig til at betale, men vi forudser, at det snart bliver en mangelvare, der befinder sig i den dyre ende.

De fleste vinhuse i Mendoza og omegn er ret store med en betydelig produktion af både skidt og kanel. Vi har valgt et lille vinhus, der har den idé, at de kun vil lave lidt, men godt. Alt deres vin er fadgæret og fadlagret. De har kun "reserva-kvaliteter", så det er så let.

Vinorum Malbec Reserva er mørk og tæt i glasset. Når proppen trækkes op, breder der sig en vidunderlig duft.  Lidt blommer og viol. Smagen er frodig, kødfuld, fed tør, fint krydret og insisterende. Den virker klar og drikkemoden.

Tips til serving
Den perfekte rødvin til kød.