2010 Collioure "Le Signatures"

Collioure er en af Frankrigs oversete appellationer. Vi har en gang tidligere præsenteret den for vores kunder. Dengang var vinen fra vores gode venner Dauvergne Ranvier, der normalt residere i Côtes du Rhône-området, men de havde fundet det så spændende at arbejde "hjemmefra" i Collioure, at det var rejsetiden værd.

Det var en særlig "forkælet" vin vi fik den gang, fra en special cuvée, som desværre ikke er til at få fat i mere. Derfor henvendte vi os til Mont Tauch, som er specialister på alt det sydfranske. Vi smagte deres "signatur-udgave", og vi godkendte den med det samme.

Når Collioure er ukendt for de fleste skyldes det flere ting. Produktionen er ganske lille og meget besværlig. Vinstokkene står som lave buske på stejle skråninger bag den lille billedskønne fiskerby Collioure, som har givet navn til vinene. Vi er helt ned ved den spanske grænse, der hvor Pyrenæerne stikker fødderne ud i Middelhavet. Det er lidt svært at finde frem til målet, men anstrengelserne belønnes med et fantastisk sceneri i dramatiske omgivelser.

Når vi er på de kanter undlader vi ikke et lille stop i Collioure. Der er flere steder der byder på et særdeles godt Middelhavskøkken. Samtidig giver det os anledning til at smage forskellige vine fra appellationen, som kun er tilgængelig lokalt. Der er stadig flest "turistvine", men flere og flere spændende moderne vine dukker op. Vi glæder os allerede til næste besøg.

Vi har gennem årerne præsenteret en lang række vine fra Mount Tauch's sortiment. Det er et vinhus med næste 100 års erfaring. Det startede som et lille kooperativ, hvor vinbønderne kunne hjælpe hinanden på bedste vis. I dag er det højt uddannede personale på alle planer der styre tingene.

Mount Tauch har modtaget et vred af hædersbevisninger, medaljer og pokaler, som tegn på, at de gør noget rigtigt. Mount Tauch-teamet evner på bedste vis at bevare vinens maksimale aroma og frugtens saftighed. De ved hvordan syren gøres blød og behagelig, sprød og føjelig. Og hvordan fadlagringen integreres så smagsoplevelsen bliver optimal. Derfor er deres vine så meget bedre end gennemsnittet der tilbydes.

På skråningerne ses både Grenache, Syrah, Mourvédre og Carignan. Udbyttet per hektar er et af de laveste i Frankrig. Hvordan den endelige drueblanding bliver, afgøres først når man har fået druerne i kælderen. Her bestemmer man hvilke sorter der skal blive til Collioure, og hvilke der skal ende som "Vin doux natural Banyuls". Altså som en naturlig sød vin fra Banyuls. Man har ret til at benytte begge navne.

Hoveddruen i vores Collioure er Grenache. Man fornemmer tydelig solen der har bagt ned over druerne. Fornemmelsen af modne druer, masser af saft og tunge krydderier kommer næsen i møde. Det hele genkendes i smagen. Lidt anis, peber og lakrids. Vinøs og muskuløs med bærsødme og garvesyre.

Tips til serving
Perfekt naturligvis til Middelhavskøkkenet.