2008 Albatrello, Montecucco Rosso, Toscana

Vi er i det skønne Toscana. Men ikke i turistens Toscana. Vi er langt væk fra Firenze. Og Chianti ruten. Vi er søgt ud mod havet. Har lagt Brunello de Montalcino bag os og er kommet ind i det kystnære Maremma
mellem Grosseto og Liverno. Et kæmpe område der beskrives som Toscanas vinøse vilde vest. Fordi det pludselig tiltrak lykkeriddere af en hver slags. For det første fordi, det var blevet en kendsgerning, at nogle af Italiens største og mest efterspurgte vine kom herfra. Det var vine med navne som Sassicaia og Ornellaia, der kommer fra en lille DOC der hedder Bolgheri. En anden grund til at folk søgte vestpå var, at der ikke var mere jord i de traditionelle toscanske vindistrikter. Og var der endeligt noget, var det ikke til at betale.

Montecucco er en forholdsvis ny DOC. Byen der har givet navn til denominationen ligger sydpå i regionen og tæt på Grosseto. Her finder vi vingården Pieve Vecchia. Den ser sådan set ud som om den altid har ligget der.
Tæt rammet ind af vinmarker og frodig vegetation. Lidt tættere på, kan man godt se, at den er totalt renoveret. De nye ejere kom til nogen lunde samtidig med at Montecusso fik sin DOC. Det var naturligvis en bekræftelse på, at området havde noget særligt at byde, og det tiltrak en række ”nybyggere”, der ville
udnytte de gode muligheder. Heldigvis snakker de samme, og er blevet enige om, at vise en hel verden, hvad der er muligt her i Monrecucco.

Hos Pieve Vecchia er det vinmager Ugo Pagliai der med sikker hånd fører dirigentstokken. Han vil ikke have pumper indenfor i sit vineri. Alle de luftbobler forstyrre mosten og den unge vin. Al transport sker ved egen tyngdekraft. Det er besværet værd, siger han. Ugo bryder ikke ind i vinens udvikling, han lede den bare på vej. Målet er, at opnå den optimale synergi mellem druerne og området. Det er det nogle kalder vine med terroir-smag. Lagringen foregår på dels slovenske 550 liter egetræsfade og dels franske Allier barriques. Vinen skal være moden og drikkeklar når den forlader vingården.

Ugo Pagliai tilbyder to forskellige kvaliteter. En traditionel serie og en eksperimental serie, hvor man prøve at finde nye udtryk i smagen. Vi valgte en af de sidste, hvor Sangiovesen fremstår i en lækker frugtig indpakning.

Vinen har den traditionelle duft og smag af sorte kirsebær, men også med lidt skovbær, chokolade og cigarkasse. Middelfyldig med en blanding af bløde og friske tanniner i den veloplagte frugtdominants.

Tips til serving
Bør nydes et par grader under stuens temperatur. Til alle kødretter med friske urter fx (timian, rosmarin, salvie). Eller bare til en stor dampende portion pasta med kødsauce.