2009 Domaine Boulas, Côtes du Rhône, Frankrig

Vi vender hele tiden tilbage til Rhônedalen. Og altid til nye oplevelser. Også på steder, hvor vi har været mange gange. Vores samarbejdspartnere, som vi efterhånden bare omtaler som DR (Dauvergne og Ranvier), henviste til Domaine du Boulas i Laudun. Vi havde engang smagt vingårdens hvide vine, som regnes for nogle af de bedste i dalen, men vi synes priserne var lige lovlige pebrede. Da efterspørgslen var stor, var Boulas-folkene ikke til at handle med, og vi har sådan set glemt alt om Domainet.

Men DR er understregede, at det var de røde vine, vi nu skulle smage. Og det skulle være årgang 2009, som var ualmindelig vellykket. Vi kørte til Laudun, på Rhôneflodens højre bred lige nord for Tavel og Lirac. Kikker man mod øst ser man Châteauneuf-du-Pape, der hæver sig op i horisonten.

Laudun har bevaret den hyggelige sydfranske stemning. Livet synes at være sat i frigear. Byen er stolt af sin historie, der bevidnes af smukke gamle bygninger og en række romerske ruiner. Her er også bevis på, at man har dyrket vin i mindste 2000 år. Romerne fik megen ros for den vin de lavede, men Laudon bønderne kan også selv. I 1300-tallet leverede de vin til paverne i Avignon. I 1500-tallet var der kunder så langt væk som Rom. Lidt udenfor byen ligger et stort plateau der kaldes "Camp de Cesar". Det er et af de vigtigste arkæologiske områder i Sydfrankrig. Det var her Cæsar planlage sine togter ind i Gallien.

Domaine Boulas ejes af 150 vinbønder der har deres jord i og omkring Laudun. De har været i gang i flere generationer og har både erfaring og råd til at gøre det, der skal til for at få det bedste ud af hver høst. De har bestemt sig til at dyrke jorden med størst mulig respekt for naturen, og at intervenere vinprocessen mindst mulig. Grenache er hoveddruen, og den blandes med en ret stor del Syrah. Det giver en intens, saftig og kompleks vin. Mørk og tæt i glasset. Indtagende, floral næse, let pebret brombær, parfumeret aroma med en frisk smag af sorte bær og krydderier. En passende syre dukker op i finalen.

Tips til serving
Det er vinen til robust dansk vinterkost. Den vil fornøje alle.