2009 Corvina, Garda DOC

For en generation siden talte vinfolk om jordbund og årgange. I dag er fokus på druesorterne, fordi man har erkendt, at det er absolut vigtigste smagsgivere til vinen. Med lidt vininteresse ved man at Cabernet Sauvignon giver de store Medoc vine karakter og lagringspotentiale, at Pinot Noir har ansvar for den silkebløde og intense duft og smag man kan finde i en Bourgogne, og at Nebiolo skaber den vidunderlige cremet blanding af blommer, tobak og pinje, som har gjort Barolo så efterspurgt.

Du nikker sikkert genkendende til nogle af disse druenavne. Men hvad med Corvina? Har du hørt om den, og i hvilken kendt vin optræder den? Druen finder vi i Valpolicella og omegn, hvor den dominerer i de lokale vine. En af dem er den kraftige og alkoholrige Amarone, og det er lige præcist dette engagement, der på rekordtid har givet Corvina nærmest kultstatus. Det er blevet en af de druesorter, som producenterne gerne vil sætte på etiketten, og noget som vi importører gerne vil introducerer for vores kunder. 

Måske fordi det er så snublende nær, at lave en forbindelse til Amarone. I virkeligheden minder de fleste Corvina-vine mere om en ung let, frugtagtig Valpolicella eller Bardolino, og det er ikke så sært, for i begge disse vine dominerer Corvina-druen. Det der gør Amarone til noget særligt er, at druerne tørres i 3-4-5 måneder inden de gærer til vin.

Vandindholdet reduceres, smags- og aromastofferne koncentreres og det hele får lov at lagre to år på fad, inden det tappes på flaske. Det er nogle af de ting, som skal opfyldes for at Corvina på et tidspunkt kan blive til Amarone, og så selvfølgelig at druerne er høstet i Valpolicella-distriktet.

Vores Corvina er hentet i Val dei Molini der strækker sig fra Custoza til Valeggio. Det er et smukt bakket område, der ligger i DOC Garda, men uden at vi kan se søen. Vinen har en elegant cremet næse, sorte kirsebær, chokolade, stor frugtsødme og en fin forfriskende frugtsødme. Lang varm eftersmag.

Tips til serving
Vinen synes nærmest perfekt til den traditionelle juleaften menu. Den klarer både det sure og det søde, det fede og hvad der ellers byder sig på af overraskelser. Og den klarer det hele med største selvfølge uden at dominere og uden at forsvinde.