2007 Labriole, Saint Mont, Frankrig

Vi er i hjertet af Gascogne. Et pragtfuldt landskab med masser af vandløb, frodige dale, skove, vinmarker og små byer med bindingsværkshuse, der synes taget direkte ud af middelalderen.

Sydpå kan man se Pyrenæernes høje tinder, mod vest, kommer man til det skovrige Landes og Biscayabugten. Mod nord og øst ligger Dordogne som strømmer fra det massive franske højland gennem Saint Emilion mod havet. Gastronomer ved, at det er her nogle af Frankrigs bedste sorte trøfler snuses op, og foie gras'en er federe og bedre end nogen andre steder. Den lokale brændevin hedder Armagnac.

Gascognerne er ikke i tvivl om, at det er den bedste i verden. De er kendte for at være veltalende, rap i replikken og absolut ikke bange for at prale af egne dyder og bedrifter. Ordet gasconade findes både på engelske og fransk, og betyder en fantasifuld, højtflyvende, pralende tale. Cyrano de Bergerac var en typisk gasconer, og han var en mester i gasconade. Det samme var d'Artagnan fra de tre musketerer og Henrik IV.

Gennem historien har der ikke være grund til at prale af gasconernes røde og hvide vine. For bare en generation siden var det almindeligt at de hvide var tyndbenet og lettere oxideret. De røde var skarpe og garvesyrerige. Man skulle være en ægte gasconer for at kunne se nogen fornøjelse i disse vine.
Men som alle andre steder, har man også været nødt til at følge med i udviklingen. De har haft svært ved at komme ud af fortidens skygge.

En af årsagerne kan være, at hoveddruen er Tannat. Ordet minder meget om tannin - altså garvesyre. Bare synet af navnet,  kan få nogle til at snerpe helt sammen. Men moderne vinmagere ved hvordan druen styres på plads, så frugten får overtag og garvesyren bliver blød og behagelig. Det er vigtigt at beherske denne disciplin, fordi lovgivningen forlanger at man skal bruge mindst 70% Tannat. En regel der er indført for at bevare vinenes lokale særpræg. Saint Mont er et område lidt øst for hovedbyen Auch.

I denne moderne gascogner er der de lovpligtige 70% Tannat, og resten er cabernet. Læg mærke til den lille guldoblat på etiketten der hylder, at druerne er håndhøstet. Der kunne også være en lille medalje for at druerne er blevet sorteret en ekstra omgang inden vinifikationen. Gæring og lagring sker på ståltanke, for at bevare frugtens aromaer optimalt.

I glasset afslører et fint purpur skær, at det er en helt ung vin. Duft og smag er megen ren og vinøs. Man er ikke i mindste tvivl om, at det er druen der skal fremhæves. Lidt solbær sniger sig ind og på et tidspunkt dukker der også nogle krydrede undertoner op. Alt sammen pakket ind i en sødmefuld frugt og en behagelig syre, der gør vinen oplagt til mad.

Tips til serving
Producenten anbefaler at man nyder vinen ved 14-15 grader. Det er måske godt en varm sommerdag nede i Gascogne, men vi mener nok at man skal lade temperaturen være omkring 18 grader. Vinen er fin til grillet kød, pastaretter og fjerkræ.