2008 San Pancrazio, Barbera d'Asti, Piemonte

Vi er i Piemonte for ²foden af bjergene². Bjergene er Alperne men på en måde også Appenninerne. Det er den rige del af Italien. Rigt på alt, hvad hjertet begærer. På madfronten har man inspireret en hel verden til at tænke i små retter og friske råvarer. ²Slow food²-begrebet er født her, hvor tiden er en kvalitetsfaktor. Også for vinmagerne. Det har gjort lokale producenter af berømte vine som Barolo og Barbaresco verdenskendte.

De har sat fokus på Piemontes vine i det hele taget. Det har blandt andet betydet, at man nu internationalt har opdaget Barbera-vinenes velsmagende storhed. Og det vil vi også gerne, at du gør. Tidligere var Barbera en lokal hemmelighed, og dengang måske heller ikke så attraktiv, som vi oplever den nu.

Den var ret pågående med masser af frisk syre. Serveret til Piemontes lækre charcuteri var det en god oplevelse, men en kølig vinterdag i Danmark til sovs og kartofler, var det ikke lige sagen. I takt med internationale ønsker, har man nu forædlet Barbera-druen og samtidig lært at tæmme den, så den passer den moderne gane.

De producenter der har ambitioner, har fundet ud af at afrunde og udvikle deres Barbera-vin på små, nye franske egetræsfade. Det ikke bare klæder Barbera, det bringer den op side om side med de store klassiske vine. Vi har fundet sådan én producent. Eller rettere 224 af dem. De har slået sig sammen under navnet Vinchio & Vaglio Serra. Et navn der nyder stor respekt i regionen. De har deres vinmarker på stejle skråninger oppe i Monferrato-bjergene.

Vinstokkene står så tæt at de stresser hinanden til et lille udbytte. Det er lige præcis hvad man ønsker. Små koncentrerede druer med tyk skal. Højst halvandet kilo per vinstok. Kun de fuldmodne druer får lov at forlade bjerget. Når druerne er blevet til vin, kommer tiden i spil. 12 måneder på små franske barriques giver netop den ekstra klasse til vinen, som har gjort deres barbera til en stor nydelse, som alle vil sætte pris på.

Munden fyldes med velsmag. Der er lige et strejf af kirsebær og blommer der er pakket pænt ind i frugtsødme, minimal syre og en fin røget eftersmag med både noget floralt og mineralsk. Det er en god mundfuld vin med masser af smag og karakter.

Tips til serving
Iltes ganske let inden serveringen. Skænk vinen et par grader under stuens temperatur. Den er drikkemoden og vil holde sig fint de næste 4-5 år. Perfekt til kødretter med krydderurter. Den spiller fint sammen med bearnaisesauce o.l.