2005 Nerola, Syrah, Torres,Catalunya

Siden 1970'erne har Miquel Torres til stadighed overrasket vinverdenen. Først ved at vinde vinolympiaden foran alle de fineste og meget dyrere franske topvine. Noget som startede den vinrevolution ,som vi nyder resultatet af i dag. Siden har Miquel Torres været en vigtig medspiller, når det gælder forbedringer på marken og i kældrene. Altid med et tydeligt sigte på kvalitet.

Han har genopdaget gamle druesorter og er ikke bange for at tænke i nye baner. Denne fornemme og stilrene Nerola er et fint bevis.  Den domineres af Syrah, som ellers ikke hører til i Spanien eller rettere Penedes, som er Torres hjemmeadresse. Det er en fornøjelse at være vinbonde på disse kanter. Alt synes at kunne lade sig gøre. Man kan få Riesling til at smage som det bedste fra Rhinen og Pinot Noir som en god Bourgogne. Cabernet Sauvignon forveksles med en ædel Medoc, og nu Syrah, som Torres allerede har fået meget international ros for. Vinen, der præsenteres her, har fået 90 ud af 100 points i Wine Spectator. Det er særdeles godt.

Syrah kender vi først og fremmest fra den nordlige del af Rhôndalen, hvor den er bag så fornemme vine som Hermitage og Côte Rotie. Det er også druen, der dominerer alle de store australske rødvine. Her kaldes den Shiraz. I begge tilfælde er druen kendt for at give opulente, saftige vine, med fylde og en karakteristisk aroma af violer og solbær med fine krydrede undertoner. Det er en drue, de fleste forstår at sætte pris på. Derfor bliver den mere og mere populær i hele verden.

Og altså også i Torres-verden i Penedes, hvor han har sat Syrah på et varmt og solrigt stykke, i det der kaldes "mellem-Penedes". Vi er 480 meter over havet. Det giver et passende antal kølige nætter, der trækker modningsprocessen lidt ud.

Det er hverken Torres mening, at lave Rhônevin eller konkurrere med australierne. Han vil lave vin med et lokalt fingeraftryk. Derfor blander han med lidt Monastrell, og straks har han en international vin med det tydelige "Torres-touch", som verden sukker efter.

Både i næse og eftersmag fornemmes fin mocca og sødlig vanille fra lagringen på små franske egetræsfade. Saftig frugt, hindbær, modne sorte kirsebær fylder munden. Smagen er harmonisk, markant med livlig og behagelig syre, som gør den fortræffelig til mad med lidt kraft og saft.