2006 Domaine Michelas, Crozes-Hermitage

Vi er lige nøjagtig på den 45. breddegrad. Der er lige langt til Nordpolen og til ækvator. Det er her "sol og vind" deles ligeligt. Det er ikke for koldt og ikke for varmt. I vinens verden er det en forgyldt linie, som der ofte henvises til. Måske fordi den 45. breddegrad skærer gennem Margaux og det bedste i Bordeaux, Hermitage i Rhônedalen og videre gennem Barolo og Barbaresco i Piemonte. Alle er store og historiske vine.

Nøgternt set er de klimatiske betingelserne de tre nævnte steder meget forskellige. I Bordeaux har man kystklima med tydelig indflydelse fra Atlanterhavet. I Hermitage og omegn har man fastlandsklima og meget mere sol. I Piemonte er sommervejret under indflydelse af Middelhavet. Men disse forskelligheder afholder ikke producenterne fra at antyde, at der er noget særligt magisk over den 45. breddegrad.

Hermitage betyder eneboer. Det henviser til legenden om Henri Gaspart de Sterimberg, en desillusioneret hjemvendt korstogsridder, der levede sin sidste tid afsondret fra virkeligheden for i ensomhed at meditere over livet. Han opførte et lille kapel på toppen af et stort bjerg lige bag Tain ved Rhônefloden. Han ryddede lidt jord og plantede vin. Året er 1224, og der har været dyrket vin på bjerget lige siden. Historisk har Hermitage-vinene altid været lige så værdsatte som de bedste Bordeauxer. De er blevet beskrevet som Frankrigs mest mandige vine, hvordan det så end skal forstås.

Det er kun bjergets sydvendte skråning ned mod floden, der må kalde sine vine for Hermitage. Når vinen kommer fra bakkerne rundt om bjerget, er benævnelsen Crozes-Hermitage. Crozes er en af byerne i området. Vores Domaine Michelas ligger lige udenfor den by der hedder Mercurol. Det er i umiddelbar forlængelse af den sydvendte Hermitage-skråning.

Kvalitetsmæssigt er der ingen begrænsninger her. Eller sagt på en anden måde, denne Domaine Michelas er betydelig bedre end den nederste halvdel af det som sælges som ren Hermitage, og så koster den under halvt så meget.
Det er fire søskende, der i al fordragelighed deles om, at få skabt det gode resultat på ejendommen der blev grundlagt i 1861. Sébastien er eneste hane i kurven. Han sørger for, at passe vinstokkene der står i granitjord. Overfladen er dækket med store rullesten, og arbejdet er forbundet med betydelig besvær.

Han udfører "grøn høst" i august, hvor der tyndes ud, så de klaser der bliver tilbage, får maksimal sol og koncentration. Når druerne bringes i hus står Florence og Corinne klar til at modtage dem. De har en idé om, at forbrugerne vil have saft, kraft og maksimal frugt. Derfor undlader de nævneværdig fadlagring.
Det er søster Silvie man møde i slottets modtagelse. Det er hende der inviterer til smagning i kælderen. Hun skænker den unge Domaine Michelas i glasset. Den overrasker ved sin funklende purpurfarve. I næsen er der tydelig søde solbær, lidt peber og jord. Smagen er blød hindbær med et fint angreb af modne tanniner, der giver vinen rygrad og karakter. Lækker at drikke nu, men har ifølge Silvie både fem og syv år, hvor den vil udvikle sig på flaske.  

Tips til serving:
Hun anbefaler vinen til vildt, både dyr og fugle.